Det er åbenlyst, at der skal gøres endnu mere, medgiver justitsministeren. Men regeringen fastholder kønsneutral lovgivning.

16. juni sidste år blev en 47-årig kvinde skudt og dræbt på åben gade i Brønshøj af sin eksmand.

Dagen efter blev en kvinde i 40’erne dræbt i Nørresundby af sin ekskæreste.

Det giver ikke mening at have en kønsneutral lovgivning, når vi har et kønsspecifikt problemHelene Brydensholt (Alt.), retsordfører

En 71-årig kvinde blev dræbt i sit hjem i Esbjerg ved “kværkning eller kvælning”. En 55-årig mand blev sigtet for drabet.

Og – stadig samme dag – blev en 77-årig kvinde fundet død i Roskilde. Hendes søn blev sigtet i sagen.

De to dage viser bare et udpluk af de mange kvindedrab, der blev begået i 2025.

Det er derfor på høje tid at indføre en særlig kvindedrabsparagraf i Danmark. Det mener Alternativet, som bakkes op af en lang række organisationer.

– Det er en stor misforståelse, at alle skal behandles lige. For kvinder er mere udsatte for drab, fordi de er kvinder. Det giver ikke mening at have en kønsneutral lovgivning, når vi har et kønsspecifikt problem, fastslår partiets retsordfører, Helene Brydensholt.

Køn, seksualitet eller kontrol

Alternativet står langt fra alene. Retsudvalget modtager lørdag en erklæring, der er underskrevet af 1.208 borgere, eksperter og organisationer, blandt andre Center for Voldsforebyggelse, Bedre Psykiatri, Det Grønlandske Hus, Exitcirklen, FN-forbundet, Søstre mod vold og kontrol samt Sex & Samfund.

De sender en fælles appel til politikerne om at indføre en særskilt lovgivning om kvindedrab.

For det er langt oftest en mandlig partner eller tidligere partner, der står bag, når en kvinde bliver dræbt i Danmark.

I særligt udsatte miljøer ses samme mønstre: Drab på kvinder begås overvejende af mænd og er ofte motiveret af køn, seksualitet eller kontrol.

– Kvindedrab bør anerkendes som en kønnet forbrydelse og kriminaliseres særskilt i dansk lovgivning, lyder det i opråbet, hvor der også advares om, at det koster liv, at Danmark hverken forebygger eller håndterer kvindedrabene systematisk nok.

Et kæmpe mørketal

Det er netop også målet med Alternativets forslag: At belyse kvindedrabene langt bedre og styrke efterforskningen – og dermed også forebyggelsen. For der mangler viden om kvindedrab både i politiet, men også i social- og sundhedsvæsenet, mener partiets retsordfører.

– Hvis man får en kvindedrabsparagraf, sætter man alle mulige andre ting i gang i de forskellige myndigheder, som skal se på det kønnede motiv. Det vil tvinge retssystemet til at tage de kønsbaserede motiver med i betragtning. Det er et vigtigt skridt, siger Helene Brydensholt.

Men kan det ikke være omfattet af paragrafferne om manddrab?

– Jo, det er det jo nu. Problemet er bare, at det er meget bredt. Der er et kæmpe mørketal på det her, som vi kan komme til livs ved at lave en særskilt paragraf.

Helene Brydensholt ved godt, at en ny paragraf ikke vil gøre en konkret forskel for kvinder, der er i risiko for at blive slået ihjel. Men håbet er, at det vil gøre en forskel i efterforskningen, at man skal dokumentere, at et offer blev dræbt, fordi hun var kvinde, og at det kan kaste lys over problemets omfang, som ellers risikerer at forsvinde, hvis alle drab bare kategoriseres som “manddrab”.

– Lige nu er kønsbaserede drab usynlige i vores retsvæsen og vores lovgivning. De findes ingen steder. Vi er fuldstændig overbeviste om, at det vil få en effekt, hvis det bliver synligt i vores lovgivning og i hele retsvæsenet, siger retsordføreren.

Minister afviste

Mindst 16 kvinder blev i 2025 slået ihjel i Danmark ifølge Ritzaus gennemgang af årets drab. Det er markant flere end året før, hvor syv kvinder blev dræbt.

I Danmark har vi tradition for, at lovgivningen indrettes kønsneutralt, så loven beskytter alle lige – uanset kønJustitsminister Peter Hummelgaard (S)

Årets mange kvindedrab fik i september Alternativet og Radikale Venstre til at kalde justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd. Her blev han også spurgt, om han vil “indføre en særskilt bestemmelse om kvindedrab i straffeloven”?

Det afviste ministeren. For dansk lovgivning er kønsneutral, argumenterede han. Og den nuværende drabsbestemmelse omfatter alle drab. Uanset offerets køn.

– Så at indføre en særskilt kriminalisering af drab på kvinder vil i min optik ikke blot være unødig dobbeltregulering, men det vil også være i strid med dansk retstradition om kønsneutral lovgivning, sagde Peter Hummelgaard.

Han pointerede også, at hverken Norge, Sverige, Finland eller Tyskland har en kvindedrabsparagraf.

Men det har flere andre lande.

Senest blev en lov om kvindedrab enstemmigt vedtaget af Italiens parlament i november.

Et drab er ikke et drab

Der kan med den nye italienske lov straffes med livsvarigt fængsel, hvis drabet sker efter, at kvinden har afvist et forhold, eller hvis drabet er motiveret af diskrimination, had eller forsøg på kontrol og dominans.

Målet er at synliggøre de underliggende motiver bag drab på kvinder.

Af samme grund ønsker en række aktører altså også at få en paragraf om kvindedrab i Danmark.

– Når vi har en ensartet systematisk tilgang til, hvad kvindedrab er, så kan vi lettere forebygge dem. Men det har vi ikke i dag, siger Ditte Bjerregaard, direktør ved Center for Voldsforebyggelse.

Ni ud af 10 kvindedrab kan forhindres, påpeger hun, for langt de fleste er i kontakt med myndighederne inden drabene. Der er ofte et forløb med fysisk og psykisk vold og stalking, før det ender med drab.

Men alle sagerne ender i den store kasse med paragraf 237, manddrab.

– Problemet er, at i den kategori er alle drab. Men de drab, mænd begår mod kvinder, er væsentlig anderledes, end når mænd dræber mænd. Og siden 2002, hvor de første handleplaner kom, har der ikke været nogen systematisk indsats til at forebygge drab mod kvinder, siger Ditte Bjerregaard.

– I andre lande har særskilt lovgivning gjort det lettere at opklare og efterforske. Og så åbner vi op for forskellige lovforslag, der kan beskytte kvinderne.

– Vi kan ikke være kønsneutrale her og sige, at et drab er et drab. Vi er nødt til at sige nej, der er forskel, lyder det også fra Kefa Abu Ras.

Hun er medstifter af organisationen Søstre mod Vold og Kontrol, der ligeledes er medunderskriver på erklæringen, sendt til Folketingets politikere.

– Vi oplever, at når man har en lov i hånden, så kommer man længere. Det understreger desuden behovet for at forske i de her mekanismer og sætte ord på dem. Man kan ikke stole på, at folk ved, hvad æresdrab for eksempel er. Der er berøringsangst og manglende viden, fordi nogen mener, at et drab er et drab, og at der ikke er forskel på, om det er et æresdrab eller et partnerdrab. Men vi ser anderledes på det, siger hun.

Svært at bevise

Nogle af de store aktører, der kæmper for ligestilling, nemlig Danner og Kvinfo, kan dog ikke tilslutte sig ideen om en kvindedrabsparagraf.

Danners direktør, Mette Marie Yde, fortæller, at organisationen, som kæmper for en verden fri for vold mod kvinder og børn, virkelig har endevendt alle tænkelige scenarier og argumenter, men er kommet frem til, at de ikke kan bakke op. Selvom de er enige i hensigten.

– Det lyder jo som en god ide, og vi anerkender selvfølgelig symbolikken, der kan ligge i sådan en paragraf. Men vi er mere interesserede i løsninger, der rent faktisk gør en forskel for de kvinder, siger Mette Marie Yde.

Hun frygter blandt andet, at det kan blive svært at bevise i en retssag, at drabet på en kvinde handler om hendes køn.

– Jeg tror, vi vil få meget få domme. Hvis man ikke kan bevise, at motivet handler om offerets køn eller et særligt kvindesyn, så ender det jo som manddrab alligevel. Og så bliver fortællingen måske, at der kun er tre kvindedrab om året. Så vi risikerer, at det bliver mere usynligt, siger hun.

Danner-direktøren mener, at man hellere bør skærpe straffene ved drab i nære relationer – eller i forsøget på at bryde ud af dem. Eller når der er et klart kønsspecifikt motiv, som ved drab på prostituerede eller drab med et seksuelt motiv på et offer, som gerningspersonen ikke kender personligt.

Vi er jo nødt til at gøre noget nyt for at komme de her forfærdelige drab, som er kønsbaserede, til livsHelene Brydensholt (Alt.), retsordfører

Hun er fuldstændig enig i, at der er brug for at indsamle bedre og mere kønsspecifik data i Danmark og styrke efterforskningen.

– Den store udfordring er, at vi ikke har forebygget de her partnerdrab mod kvinder. Det skal helt op på toppen af den politiske dagsorden, siger hun.

Der skal gøres endnu mere

TV 2 har spurgt justitsminister Peter Hummelgaard, om regeringen fortsat er modstander af ideen om at indføre en kvindedrabsparagraf.

Ministeren skriver i et skriftligt svar til TV 2, at “det er afskyeligt med de drab og drabsforsøg på kvinder i Danmark, vi har set den seneste tid”.

Regeringen har allerede sat gang i en række initiativer, lyder det videre. Blandt andet blev det i efteråret besluttet at lave en partnerdrabskommission, der skal styrke den forebyggende indsats. Og tidligere på året blev der aftalt en ny strafreform, som skærper straffen for vold med 50 procent, når den foregår i nære relationer.

Derudover har man besluttet at udvide en ordning med omvendt fodlænke, som alarmerer politiet, hvis en person med tilhold overtræder en forbudszone.

– Når det er sagt, er det åbenlyst, at der skal gøres endnu mere, medgiver justitsministeren.

– Regeringen mener dog ikke, at en særskilt kriminalisering af kvindedrab i straffeloven er den rigtige vej at gå, da vi i Danmark har tradition for, at lovgivningen indrettes kønsneutralt, så loven beskytter alle lige – uanset køn.

Efterlyser kvindedrabspakke

Helene Brydensholt fra Alternativet er uenig i kritikken.

– Vi er jo nødt til at gøre noget nyt for at komme de her forfærdelige drab, som er kønsbaserede, til livs. Vi siger ikke naivt, at det her vil løse det hele, men noget skal der jo gøres. Og når vi kan se, at andre lande laver kvindedrabsparagraffer, så er det værd at prøve af.

Hun påpeger, at psykisk vold og stalking også er blevet strafbart.

– Vi tror, det her vil virke, for når vi kriminaliserer bestemte voldsformer særskilt, så har det haft en retsvirkning.

En kvindedrabsparagraf skal bare være første skridt. Alternativet ønsker også en kvindedrabspakke, ligesom regering efter regering har brugt penge på bandepakker, der har nedbragt antallet af drab på mænd.

– Hvor er pakken til at nedbringe antallet af drab på kvinder? Man har simpelthen ikke taget problemet seriøst. Det er dybt alvorligt, siger Helene Brydensholt.