
Gidsel er ekstremt skuffet, men …
– Det blev aldrig vores kamp, siger Mathias Gidsel, der netop har gæstet TV 2 Sports studie.
Han erkender, at Danmark spillede under niveau.
– Vi er ekstremt skuffede, men det er også livet. Du går ikke på vandet altid. Nogle gange skal du ned og mærke, at du også er dødelig. Det fik vi at mærke i dag. Måske er det også meget sundt for jer at mærke, at det danske landshold også kan tabe en håndboldkamp.
– Nu er der ikke andet end at kigge hinanden i øjnene og stå sammen. Så må vi gå ud og vise endnu mere i næste kamp. Der er ikke andet at gøre end at kigge fremad, siger han.