Vinteren kalder på at geare ned, synes May. Så derfor holder hun pause i januar. Hendes vinterhi handler om at lytte til naturens rytme og til sig selv, og det blev vigtigere for hende, da hun blev syg for tre år siden.

Når juleferien er slut for de to hjemmeboende børn og manden, og familiemedlemmerne griber tasken og skynder sig ud ad døren i januar for at tage i skole og på arbejde, så finder May vinterfrakke og travesko frem og går en lang tur ud i og omkring smukke Gudhjem. 

Hun skynder sig ikke, og der er tid til at stoppe op undervejs og lægge mærke til de små ting.

– Særligt om vinteren prøver jeg at gå ud hver morgen, for jeg vil gerne have noget luft og lidt lys og vind i håret – og noget selvkærlighed, fortæller hun.

Det meste af året er 48-årige May Bjørn Riis travlt optaget af at være selvstændig glas- og smykkekunstner med butikken ‘May B for you’ i hjembyen.

– Når man er selvstændig, er forretningen jo 24-7, man tænker på en måde på arbejde hele tiden, også selv om man ikke er i butikken eller på værkstedet. 

Om vinteren har jeg brug for at have en periode, hvor det ikke har førsteprioritet. Så først på året prøver jeg virkelig at lade op og finde noget ro, forklarer May.

Den ro er godt givet ud, for den giver hende kræfter og energi til resten af året. Og januar bruger hun også til mere end at geare ned.

– Jeg vil også gerne give lidt plads til at glæde mig til at komme tilbage til butikken på fuld tid og til al den aktivitet, der kommer om sommeren – og til at hente ny inspiration, forklarer hun.

Ud af vintermørket

For tre år siden fik May brystkræft, og hun var blandt andet igennem kemoterapi og udvidet strålebehandling. Hun vidste ikke, hvordan det ville gå, og hun var tvunget til at arbejde aktivt med sine tanker og følelser for at holde humøret oppe.

– Sygdommen fik mig også til at indse, at jeg er nødt til at skrue lidt ned engang imellem, siger hun.

Derfor indførte May den nye vane med at gå lidt i vinterhi og koncentrere sig om ting, der gør hende godt, når den mørkere januar indfinder sig oven på decembers mange lys.

– Jeg tror, det er helt naturligt, at humøret kan blive mørkere på det her tidspunkt, for energien begynder at slippe lidt op, og økonomien er måske også sluppet op efter julen, siger hun.

– Januar er jo en lidt lang og tør måned. Men jeg er blevet meget bevidst om at forsøge at favne de gode ting. Jeg kan sagtens være deprimeret, men ikke så længe, for jeg ved, at jeg selv kan gøre noget ved det. Så når det regner og er tåget, så går der ikke længe, før jeg kan se det smukke i regnen og tågen, fortæller May.

Hun holder også af at rulle yogamåtten ud hjemme i stuen og deltage i online yogatimer med en yogalærer i København og på den vis skrue op for selvomsorgen – faktisk sammen med andre, selv om hun er derhjemme.

Og så søger hun aktivt væk fra irritation og negative tanker.

Januars goder

– Da jeg var syg, var jeg nødt til at finde et sted hen, hvor der var godt at være. Hvor der var noget solskin, og hvor der var nogle gode mennesker, så jeg kunne blive glad selv. Jeg indså, at jeg “kan ikke blive i mørket”, og at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at komme tilbage til noget lys.

May flytter derfor bevidst blikket hen på smukke og gode ting for at få det godt, når hun har erkendt, at noget trykker.

– Det betyder virkelig noget for mig at blive opmærksom på, hvad der er gang i, når jeg er i dårligt humør – og så sige: Det kan jeg ikke bruge til noget, jeg er nødt til at gøre noget andet.

Hendes goder i januar er ikke mindst mere tid til mand og børn, og turene i naturen.

May ved, at hun både som selvstændig og ved at bo i en by som Gudhjem har mulighed for at lave et lidt større skift i januar, end mange andre har.

– Sommerbyen Gudhjem følger meget godt naturens rytme, siger hun.

– Byen er uhyre besøgt af turister om sommeren. Da er der fuld knald på, og man okser derudaf, og det er grin og sjov og ballade, og det er udenfor og indenfor og alle vegne. I efteråret lukker man ned, og der kommer lidt mere ro på, og så om vinteren bliver her helt stille, og man er helt i sit eget. 

Det er mørkt, så man samler sig om noget, der er mere nært. Man lægger mærke til, at der er lys i nogle af husene, og det er dejligt at se.

– Der er en naturlig cyklus i det – det får man lidt foræret her i Gudhjem, og så kan man lige så godt omfavne den. Jeg tror jo også, det er sundt for mennesker med rolige perioder og pauser.

Ny inspiration

Som glas- og smykkekunstner er det også afgørende for hende at give sig tid til at få nye ideer – hvilket tit sker på hendes ture på klippestierne, hvor hun elsker at færdes både sommer og vinter.

– Der kan sagtens være en ”bleg” dag, som ikke giver nogen særlig inspiration. Men det kan også være lige præcis det der lille blad, som jeg var lige ved at træde på under min gåtur, hvor farverne bare var uundgåelige. Og som jeg er nødt til at se, om jeg kan bruge i mit kunsthåndværk på et tidspunkt. 

Eller den måde skyerne er formet på. Pludselig kan man være heldig at se noget, som åbner både øjnene og øjeblikket, og det er så fascinerende, synes jeg, for det kan jo sagtens ske på en helt almindelig morgen i januar.