Journalist og debattør Ditte Giese er død

For få dage siden tog Ditte Giese afsked med sine læsere i Politiken. Hun var erklæret terminalt syg.

Journalist, debattør og forfatter Ditte Giese er død efter længere tids kræftsygdom.

Det oplyser familien til Ritzau.

Hun blev 48 år.

Ditte Giese fik konstateret brystkræft i 2019, hvilket hun talte og skrev åbent om.

“Farvel, kære læsere”

Det er blot tre dage siden, at hun i et debatindlæg i Politiken skrev, at hun var blevet erklæret terminalt syg. Indlægget havde overskriften “Farvel, kære læsere”.

Ditte Giese indledte sin journalistkarriere som praktikant hos Ekstra Bladet.

Efterfølgende kom hun til Politiken, hvor hun har været musikanmelder, kulturjournalist og debattør.

Her kalder satireredaktør Mads Zacho Teglskov Giese for en “kærlig, generøs livsbegavelse” i en nekrolog.

– To ting kunne gøre Ditte mere glad end at samle sine venner omkring sig: hvis to singler i gruppen kunne finde hinanden – og så al den herlige sladder i ugerne efter.

– Intet kunne fryde hende mere end en god anekdote, og for det meste kunne man regne med, at hun selv lå inde med en historie, der i en anekdote-battle kunne trumfe éns egen, skriver Teglskov.

Vigtige cancermål

I sit afskedsbrev i Politiken, som blev bragt lørdag, skrev Ditte Giese, at hun fra start havde tre “vigtige cancermål”.

Et var at overleve den officielle levetidsstatistik på fem år, så hun kunne nå at se sin søn blive konfirmeret. Det nåede hun.

Næste mål var at blive 50 år. Det mål konstaterede hun selv, at hun ikke ville nå.

– Desværre. Jeg elsker ellers at holde kæmpe fester for familie og venner, skrev hun i indlægget og tilføjede:

– Mit sidste cancermål var, at jeg skulle opleve min dejlige dreng flytte hjemmefra som 18-19-årig. Og det kommer jeg så desværre heller ikke til.

Ditte Giese har flere gange udtrykt, at hun har følt sig svigtet, da hun gik til lægen med smerter i sit ene bryst, men ikke blev sendt til videre undersøgelse.

Ifølge Giese blev kræften først opdaget år senere, da hun “insisterede på” at få foretaget en mammografi – en røntgenundersøgelse af brystet.

Fik to gode år

I sit afskedsindlæg skrev hun, at hun i slutningen af 2025 deltog i en høring på Christiansborg om danske kræftpatienters adgang til nye, innovative behandlinger.

Forrige år samlede Ditte Gieses venner penge ind til en type behandling, som ikke var godkendt til den patientgruppe, hun var i. En behandling, der kostede 95.000 kroner per gang.

Behandlingen gav hende “to rigtig gode år”, lød det.

– Chokket kom så her ved min åbenbart sidste jul, hvor døden blev nærværende som aldrig før. Nu har jeg været indlagt tre uger. Der kommer ingen redning, højst en bedre kørestol. Mit hjerte er knust, skrev hun i lørdagens indlæg.

Nuværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) takker Ditte Giese “for alle ordene og for at løfte kulturen”.

Hun efterlader sig en søn, Alfred. Familien frabeder sig pressens opmærksomhed.

Related Posts

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

‘Wiпter vol liefde’ zit erop, met twee grote sυccesverhaleп als resυltaat. Saar eп Kobe gaaп volop voor elkaar eп ook Iпп eп Maarteп hebbeп daпkzij het programma…

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Desigпer Søreп Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skυlle have været med til afteпselskab.

Vanopslagh melder ud: Klar til at blive statsminister – på én betingelse

Liberal Alliances partileder er klar til at tage ansvaret på sig som statsminister – på én betingelse. Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, melder efter længere tids spekulationer…

Følelsesladet formiddag i Odense: Familie og venner tager afsked med Sepp Piontek

Familien og gode venner tager afsked med hele Danmarks Sepp Piontek, der begraves fra Skt. Albani Kirke i Odense. Du kan fra klokken 09.30 følge med, når den…

Søren Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nu reagerer han på aflysningen

Designer Søren Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skulle have været med til aftenselskab. Søren Le Schmidt har været travlt beskæftiget frem til fredagens…

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Haп kυппe пæsteп lυgte gυldet, da “Spillet” stoppede brat for realitystjerпeп Philip May. – Jeg er eп dårlig taber.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *