I dag er den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington for at tale med danskerne om Grønland. Og det kan blive en akavet samtale. Sidste weekend gentog præsident Trump sin beslutsomhed om at erhverve Grønland. Det giver danskerne al mulig grund til at holde et vågent øje med Trump. Der er udpeget en såkaldt “nattevagt” til formålet.
Hvis der ikke kan opnås en aftale, udelukker Trump ikke militær aktion. “Hvis det ikke sker på den nemme måde, gør vi det på den hårde måde.” Trump kommer ofte med disse og andre truende udtalelser om Grønland om natten, når danskerne sover på grund af tidsforskellen med USA.
Nattevagten i Udenrigsministeriet skal derfor overvåge alle Trumps udtalelser. Vagten begynder hver dag kl. 17.00 og slutter kl. 7.00. En rapport, der detaljeret beskriver alt, hvad Trump sagde, og hvad der skete, sendes direkte til den danske regering og de relevante ministerier. Med alle de seneste udviklinger kan den danske statsminister Mette Frederiksen ikke længere vågne fredeligt op.
Rusland og Kina ikke som naboer
“Hvis vi ikke tager Grønland, vil Rusland og Kina gøre det, og vi ønsker dem ikke som naboer,” sagde Trump til journalister på regeringsflyet Air Force One. Han sagde også: “Jeg er fan af Danmark. Men bare fordi danskerne ankom til Grønland for 500 år siden på en båd, betyder det ikke, at de ejer det.” Dette er blot et par af de udtalelser, Trump har fremsat i de seneste uger.
Den danske statsminister Mette Frederiksen tager udtalelserne yderst alvorligt. Danmark var engang en af USA’s mest trofaste allierede, men nu er deres forhold i fare for at blive ændret for altid. Både Danmark og USA er medlemmer af NATO. “Men hvis USA vælger at vende vores NATO-samarbejde ryggen ved at true en allieret, så går alt i stå,” sagde hun ved et politisk møde.
Vi var meget pro-amerikanske
At en nattevagt nu skal overvåge alle udtalelser, en amerikansk præsident kommer med om Grønland, tyder på, at danskernes tillid til deres allierede er blevet alvorligt skadet. “Danskerne føler sig forrådt og forladt,” siger den danske politiske konsulent Rasmus Grand Berthelsen. “Vi var et af de mest pro-amerikanske lande i Europa. Vi betragtede USA som vogter af den internationale retsstatsprincippe.”
Reklamefri?
Berthelsen nævner den internationale reaktion efter angrebet på Twin Towers i New York i 2001 som et eksempel. “Efter 9/11 var Danmark blandt de første lande, der ydede militær støtte til USA i Afghanistan og senere i Irak. Vi sendte tusindvis af tropper til begge lande.”
Han påpeger, at 52 danske soldater døde under disse operationer. “Det er betydningsfuldt for et land med seks millioner indbyggere. Alligevel forblev vi loyale allierede.” Ifølge Berthelsen er det chokerende, at USA nu så skødesløst bringer dette venskab i fare og truer med at krænke Danmarks territoriale integritet.
Dette er derfor en afgørende uge for det spændte forhold mellem USA, Grønland og Danmark. Grønlandske politikere gentog i en fælles erklæring, at de ønsker at bestemme over deres egen fremtid. “Vi ønsker ikke at være amerikanere eller danskere, vi ønsker at være grønlændere.”
For uafhængighed
Ifølge en meningsmåling fra 2025 ville 56 procent af grønlænderne stemme for uafhængighed, hvis den nogensinde blev til noget. 28 procent siger, at de ville stemme imod. Men hvis Danmark får sin vilje, vil den arktiske ø forblive en del af dem indtil videre.
Nattevagten i det danske udenrigsministerium har ikke råd til at sove længe lige foreløbig. Trumps sene bemærkninger varsler ikke godt. Han insisterer på, at USA “vil gøre noget med Grønland, uanset om de kan lide det eller ej.”
