
Iværksætteren og “Vild med dans”-stjernen Gustav Salinas afslører på Instagram, at han har fundet kærligheden.
Om få dage er det den 14. februar, hvilket som bekendt er Valentinsdag – en dag, hvor par over hele verden fejrer kærligheden.
Og for iværksætteren og “Vild med dans”-stjernen Gustav Salinas bliver årets Valentinsdag noget ganske særligt.
Han har nemlig fundet en helt særlig person, han kan dele dagen med.
I en story på Instagram – der forsvinder efter 24 timer – afslører han, at han har fundet kærligheden.
– Jeg er nemlig blevet kærester med en virkelig sød fyr fra Fyn. Det er en rolig, ægte og varm følelse, hvor tingene bare falder naturligt på plads, skriver han blandt andet.
Han skriver derudover, at det næsten føles for godt til at være sandt, mens han afslutter storyen med, at han vil præsentere kæresten, når tiden er den rette.