Navne offentliggjort på seks “magtfulde mænd” skjult i Epstein-dokumenterne

Politikere fra begge partier i Kongressen mener, at opdagelsen viser, at der er mere at komme efter. Det har FBI og Trump-administrationen afvist.

Det demokratiske kongresmedlem Ro Khanna gik tirsdag på talerstolen i Repræsentanternes Hus for at oplæse navnene på seks “velhavende og magtfulde mænd”.

Navnene har indtil nu været overstreget af det amerikanske justitsministerium i de frigivne sagsakter om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Så forestil jer, hvor mange mænd de dækker overRo Khanna, demokratisk kongresmedlem

Men efter pres fra Ro Khanna og republikaneren Thomas Massie er flere dokumenter nu blevet offentliggjort i en ny version, hvor de seks navne fremgår.

De to politikere stod bag det lovforslag, der sidste år pålagde justitsministeriet at offentliggøre stort set alle sine efterforskningsdokumenter om Epstein.

Loven, der blev vedtaget med et bredt flertal, gav mulighed for at sløre enkelte oplysninger og navne – for eksempel for at beskytte ofres identitet.

Men kritikere har beskyldt ministeriet for at have sløret alt for mange navne “uden nogen åbenlys grund” i forbindelse med offentliggørelsen af over tre millioner dokumenter.

Khanna og Massie fortalte mandag, at de havde fundet frem til de seks navne, efter at de samme eftermiddag for første gang havde fået mulighed for gennemgå Epstein-akterne i uredigeret form.

På baggrund af indholdet af dokumenterne mente de to politikere, at de pågældende mænd havde et muligt strafferetligt ansvar, og Massie beskrev dem som “sandsynligvis kompromitteret”.

– Hvis vi på bare to timer kunne finde seks mænd, som de skjulte, så forestil jer, hvor mange mænd de dækker over i de tre millioner dokumenter, sagde Khanna tirsdag fra talerstolen i Repræsentanternes Hus.

Presset til offentliggørelse

Ro Khanna forklarede, at embedsmænd i justitsministeriet “erkendte deres fejl”, da han og Massie præsenterede dem for de uretmæssige sløringer af mændenes navne.

Der er dog ikke fremlagt nogen oplysninger om, at de seks mænd har foretaget sig noget ulovligt, og ingen af dem er vel at mærke blevet sigtet for noget i forbindelse med Epstein-sagen.

Men det demokratiske kongresmedlem mener alligevel, at de er udtryk for ministeriets fejlslagne håndtering.

– Hvorfor krævede det, at Thomas Massie og jeg skulle tage ind i justitsministeriet, før identiteten på disse seks mænd blev gjort offentlig? sagde Khanna tirsdag.

Nogle af navnene er allerede tidligere dukket op i forbindelse med Epstein-sagen, mens andre ikke umiddelbart er kendt af offentligheden.

Her er, hvad vi ved.

Epsteins rige forbindelse

En af de mænd, som der nu er sat navn på, er den i dag 88-årige amerikanske milliardær Leslie Wexner.

Hans forretningsimperium tæller brands som Victoria’s Secret og Abercrombie & Fitch, og ifølge Forbes‘ milliardærliste er han den 376. rigeste person i verden med en anslået formue på 9,1 milliarder dollars.

Wexners navn er tidligere dukket op i forbindelse med Epstein-sagen, fordi Jeffrey Epstein i en årrække var hans nære rådgiver og forvaltede hans formue. Derudover boede Epstein i perioder i en luksusejendom i New York, som formelt tilhørte Wexner.

I november blev han i en større gennemgang af The New York Times udpeget som den person, der havde muliggjort Epsteins opstigning fra almindelig millionær til magtfuld rigmand.

I 2019 sagde et påstået Epstein-offer, at hun holder Leslie Wexner ansvarlig for det overgreb, som hun beskylder Epstein for, da det skal være foregået på en af Wexners ejendomme og med kendskab fra Wexners kone og sikkerhedsvagter.

Leslie Wexner har dog selv fastholdt, at han ikke kendte til Epsteins kriminelle handlinger, og at han afbrød forbindelsen til ham i midten af 2000’erne.

Hans navn har også fremgået i tidligere offentliggørelser af sagsakter fra Epstein-sagen, men det nye i de uredigerede dokumenter er, at Wexner i et FBI-dokument fra 2019 bliver omtalt som “medsammensvoren”.

Men en repræsentant for Leslie Wexner oplyser i en erklæring, at milliardæren i 2019 blev informeret om, at han blev betragtet som en kilde til information om Epstein “og på ingen måde var mål for efterforskningen”.

– Wexner samarbejdede fuldt ud ved at give baggrundsoplysninger om Epstein og blev aldrig kontaktet igen, skriver repræsentanten.

Pennevennen i Dubai

Et andet navn, der tidligere var sløret i Epstein-dokumenterne, er den 71-årige Dubai-baserede forretningsmand Sultan Ahmed bin Sulayem.

Han er chef for havne- og logistikvirksomheden DP World, som opererer i mere end 80 lande rundt om på kloden, og han har i årevis været en central figur i erhvervslivet i De Forenede Arabiske Emirater.

Sulayems navn fremgik i forvejen andre steder i de offentliggjorte Epstein-dokumenter, hvor det fremgik, at han opretholdt et tæt forhold til Jeffrey Epstein længe efter, at Epstein i 2008 blev dømt for rufferi med blandt andet en person under 18 år.

Dokumenterne omfatter flere e-mails mellem de to mænd i årene 2023-2015, hvor Sulayem skrev om kvinder, som han giver udtryk for at have haft sex med – i nogle tilfælde med vedlagte billeder.

Bland andet skrev han i 2015 om en pige, som gik på et amerikansk universitet i Dubai, som havde en “fantastisk krop” og var “det bedste sex, jeg nogensinde har haft”.

Men andre steder i Epstein-dokumenterne har justitsministeriet erkendt at have sløret Sulayems navn, oplyser republikaneren Thomas Massie.

Blandt andet viser de uredigerede sagsakter, at forretningsmanden var modtageren af en opsigtsvækkende e-mail, hvor Jeffrey Epstein skrev, at “han elskede torturvideoen”.

Det er ikke kendt, hvad den pågældende video viser, og hvilken rolle Sulayem har i den. Men ifølge Massie burde oplysningen ikke have været holdt skjult for offentligheden.

– Indtil i aften vidste ingen, hvem der havde sendt torturvideoen til Epstein. (…) Vores lov kræver, at ofres oplysninger sløres – ikke oplysninger om mænd, der sendte Epstein torturporno, skriver han.

De fire andre mænd

De øvrige fire mænds navne optræder i et og samme dokument, som nu er blevet frigivet i en delvist usløret udgave.

Der er tale om en liste med i alt 20 navne, som foruden de fire mænd, også tæller Jeffrey Epstein og Epsteins partner, Ghislaine Maxwell, samt en række kvindenavne.

To navne er fortsat sløret.

Det fremgår ikke, i hvilken sammenhæng eller med hvilket formål listen er udarbejdet. Listen indeholder heller ingen anklager mod de nævnte personer.

Mændene på listen er Salvatore Nuara, Zurab Mikeladze, Leonic Leonov og Nicola Caputo.

Nu kan jeg se, hvorfor det er vigtigtCynthia Lummis, republikansk kongresmedlem

Ingen af dem er umiddelbart kendt i offentligheden, og søgninger i justitsministeriets database viser, at ingen af dem optræder ved navn andre steder i Epstein-dokumenterne.

Flere medier har påpeget, at Nicola Caputo er navnet på en italiensk politiker, som tidligere har repræsenteret sit land i Europa-Parlamentet fra 2014 til 2019, men der er ingen kendte oplysninger om, at der er tale om samme person, eller at den italienske politiker skulle have haft en forbindelse til Jeffrey Epstein.

Kongresmedlemmerne Ro Khanna og Thomas Massie har heller ikke redegjort for, hvorfor de finder det relevant at fremhæve de pågældende fire navne, udover at listen ifølge Massie nævner “flere mænd, som måske er impliceret”.

Han henviser til, at alle fire mænd er “født før 1970” – hvilket ikke fremgår af de offentlige dokumenter – muligvis for at antyde, at der ikke kan være tale om ofre.

Afviser mørklægning

Efter offentliggørelsen af de seks mænds navne har den amerikanske vicejustitsminister, Todd Blanche, reageret i en række opslag på det sociale medie X, hvor han understreger, at justitsministeriet ikke forsøger at skjule noget.

I stedet påpeger han, at nogle af navnene kan være blevet sløret ved en fejl, da de optræder i dokumenter, som også indeholder adskillige ofres navne.

– Vi har netop usløret alle navne, der ikke tilhører ofre, i dette dokument. Justitsministeriet er forpligtet til åbenhed, skriver han med henvisning til listen med de 20 navne.

I forhold til sløringerne af Leslie Wexner og Sultan Ahmed bin Sulayem påpeger han, at deres navne allerede optræder uslørede i flere andre dokumenter, hvilket ifølge Todd Blanche viser, at ministeriet ikke har forsøgt at skjule deres forbindelser til Epstein.

Men det argument køber Thomas Massie ikke.

– Det er vigtigt, fordi Kash Patel (FBI-direktør, red.) vidnede for Kongressen, at FBI ikke havde beviser for andre sexhandlere. Dette er FBI’s eget dokument fra 2019, hvor Wexner nævnes som medsammensvoren i menneskehandel med børn med henblik på seksuel udnyttelse. Det blev først afsløret i aften, skriver republikaneren.

Andre gerningsmænd?

Spekulationerne om mulige medsammensvorne i Jeffrey Epsteins forbrydelser har været et af de helt centrale elementer i den opsigtsvækkende sag.

Der har ligefrem været spekulationer om, at der findes en “klientliste” over rige og magtfulde mænd, som har deltaget i finansmandens udnyttelse af unge pige og kvinder.

Det var ikke kun Epstein og MaxwellRo Khanna, demokratisk kongresmedlem

Men i juli sidste år offentliggjorde justitsministeriet og FBI et fælles notat, hvor de konkluderede, at det ikke var muligt at identificere andre gerningspersoner ud fra det tilgængelige materiale i sagen.

Derfor var myndighedernes vurdering, at “ingen yderligere offentliggørelse vil være passende eller berettiget”. Blandt andet med henvisning til, at en stor del af materialet består af billeder og videoer med overgreb på børn.

Men kritikere frygtede, at der var tale om en mørklægning, og det førte senere på året til lovforslaget om at frigive alle dokumenter til offentligheden.

Her har det vakt opsigt og forundring, at mange navne har været sløret, selvom de ikke ser ud til at være ofre.

For eksempel har mange fremhævet en e-mail sendt til Jeffrey Epstein i 2014, hvor en ukendt person takker for “en sjov aften” og skriver, at “din mindste pige var en lille frækkert”.

Forløb kaldes farce

Det er uvist, om Ro Khanna og Thomas Massie vil lykkes med at få fjernet flere af de mange sløringer i dokumenterne.

I sin tale i Repræsentanternes Hus tirsdag forklarede Khanna, at han og Massie har fået at vide, at mange af dokumenterne allerede var blevet overstreget af FBI, inden de blev overleveret til justitsministeriet.

– Det betyder, at ofres vidneudsagn til FBI – som navngav rige og magtfulde mænd, der (…) voldtog og misbrugte mindreårige piger (…) bliver holdt skjult. De er alle sammen blev sløret. Det er lidt af en farce, sagde demokraten.

Flere andre kongresmedlemmer har også haft mulighed for at gennemgå nogle af de uredigerede Epstein-dokumenter, herunder republikaneren Cynthia Lummis.

Efterfølgende fortalte hun, at hun ikke har været blandt dem, der har været mest optaget af at få offentliggjort materialet i Epstein-sagen, men at adgangen til de ucensurerede dokumenter havde ændret ved hendes opfattelse.

– Nu kan jeg se, hvorfor det er vigtigt, og at det var værd at undersøge. De medlemmer af Kongressen, der har presset på for det her, tog ikke fejl, sagde hun ifølge The Hill.

Selvom Ro Khanna er gået forrest i offentliggørelsen af konkrete navne, har han også understreget, at Epstein-sagen ikke må udvikle sig til en heksejagt, og at en person ikke nødvendigvis er skyldig i noget, bare fordi deres navn optræder i dokumenter i sagen.

– Men der er meget magtfulde personer, som voldtog disse mindreårige piger – det var ikke kun Epstein og Maxwell, sagde kongresmedlemmet.

Related Posts

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

‘Wiпter vol liefde’ zit erop, met twee grote sυccesverhaleп als resυltaat. Saar eп Kobe gaaп volop voor elkaar eп ook Iпп eп Maarteп hebbeп daпkzij het programma…

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Desigпer Søreп Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skυlle have været med til afteпselskab.

Vanopslagh melder ud: Klar til at blive statsminister – på én betingelse

Liberal Alliances partileder er klar til at tage ansvaret på sig som statsminister – på én betingelse. Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, melder efter længere tids spekulationer…

Følelsesladet formiddag i Odense: Familie og venner tager afsked med Sepp Piontek

Familien og gode venner tager afsked med hele Danmarks Sepp Piontek, der begraves fra Skt. Albani Kirke i Odense. Du kan fra klokken 09.30 følge med, når den…

Søren Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nu reagerer han på aflysningen

Designer Søren Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skulle have været med til aftenselskab. Søren Le Schmidt har været travlt beskæftiget frem til fredagens…

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Haп kυппe пæsteп lυgte gυldet, da “Spillet” stoppede brat for realitystjerпeп Philip May. – Jeg er eп dårlig taber.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *