Dansk sanger deler falsk Trump-opslag: – Det var en joke

Sangeren har også delt billedet af det falske Trump-opslag på de sociale medier Threads og Instagram.

Den danske sanger Mattias Kolstrup har onsdag delt et opslag på Facebook, som skal forestille sig at vise den amerikanske præsident, Donald Trump, der sviner danskeren til.

Men opslaget fra Trump er falskt og ikke skrevet af præsidenten selv.

Jeg synes, det var vildt grineren. Så jeg postede det og regnede med at folk forstod jokenMattias Kolstrup, sanger

Mattias Kolstrup var længe en del af det succesrige band Dúné og slår nu sine folder som soloartist.

For et par uger siden spillede han en protestsang mod Donald Trumps planer om at overtage Grønland i Aftenshowet på DR – og det var den sang, som Trump altså skulle have svinet til i sit opslag på sit medie Truth Social på vanlig Trump-manér.

100 procent falsk

Sangeren forklarer, at han havde fået tilsendt det falske opslag af en bekendt, og at han derefter valgte at dele det på sin væg på Facebook – uden at deklarere at opslaget ikke var ægte.

– Det er 100 procent falsk. Der er intet rigtigt ved det, siger Mattias Kolstrup.

Samme opslag er også blevet delt af sangeren på de to sociale medier Instagram og Threads.

– Jeg synes, det var vildt grineren. Så jeg postede det og regnede med, at folk forstod joken. Der kan jeg så se nu, at der var ret mange, der ikke lige fangede joken, fortæller han.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal håndtere detMattias Kolstrup, sanger

Sangerens opslag på Facebook har onsdag aften fået næsten 2000 likes og 300 kommentarer, som overordnet set roser Mattias Kolstrup og omvendt kritiserer Trump.

– Jeg har det lidt dårligt med det, for jeg vil jo ikke have, at folk føler sig snydt eller noget. Men det, der står tilbage for mig er, hvor vildt det er, at folk tror på det. Det havde jeg ikke troet, for det er kun lagt op som en joke, siger han.

Mattias Kolstrup fortæller, at han godt kan lide at joke, og at han synes, at opslaget er i den harmløse ende.

Fortryder lidt

Selv om Mattias Kolstrup synes, at opslaget er ufarligt, mener han dog, at folk stadig har et ansvar for ikke at tage alt for gode varer.

Det er nemlig nemt at snyde på internettet i dag, så folk skal ifølge sangeren være mere kritiske over for det, de ser – ligesom han selv blev, da han første gang så det falske opslag.

– Det er måske læringen i alt det her – også for mig selv, da jeg modtog billedet. Man skal ikke tro på alt, hvad man ser, siger han.

Mattias Kolstrup siger, at han stadig synes, at opslaget er “vildt grineren”, men at han samtidig fortryder det en smule.

– Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal håndtere det, for jeg føler, det er mig lidt magtpålæggende at fortælle dem: “Hey, det der opslag er selvfølgelig ikke rigtigt”, så jo, lidt gør jeg, fortæller han.

Sangerens opslag er fortsat oppe i sin oprindelige form.

TV 2 har rakt ud til Mattias Kolstrup for at få en uddybende kommentar til opslaget, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Related Posts

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

‘Wiпter vol liefde’ zit erop, met twee grote sυccesverhaleп als resυltaat. Saar eп Kobe gaaп volop voor elkaar eп ook Iпп eп Maarteп hebbeп daпkzij het programma…

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Desigпer Søreп Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skυlle have været med til afteпselskab.

Vanopslagh melder ud: Klar til at blive statsminister – på én betingelse

Liberal Alliances partileder er klar til at tage ansvaret på sig som statsminister – på én betingelse. Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, melder efter længere tids spekulationer…

Følelsesladet formiddag i Odense: Familie og venner tager afsked med Sepp Piontek

Familien og gode venner tager afsked med hele Danmarks Sepp Piontek, der begraves fra Skt. Albani Kirke i Odense. Du kan fra klokken 09.30 følge med, når den…

Søren Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nu reagerer han på aflysningen

Designer Søren Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skulle have været med til aftenselskab. Søren Le Schmidt har været travlt beskæftiget frem til fredagens…

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Haп kυппe пæsteп lυgte gυldet, da “Spillet” stoppede brat for realitystjerпeп Philip May. – Jeg er eп dårlig taber.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *