
Måske kan du lave ormen eller et lille trylletrick, eller måske kan du en rigtig god joke, der altid ta’r kegler hos nye bekendtskaber.
Silas Holst kan et partytrick, der er de færreste forundt.
Da han gæstede “Go’morgen Danmark” tirsdag, afslørede vært Mikkel Kryger, hvad Silas Holst kan bedre end de fleste: Han er virkelig hurtig til at tælle bogstaver i ord.
Og værten havde forberedt en sætning fra “Den eneste ene”, som Silas Holst og One & Only Musical har premiere på 26. februar: “Jamen så fuck fuck, da”.
Svaret overrasker
Og Silas Holsts svar kommer prompte: “17!”
Og svaret blæder Mikkel Kryger bagover.
“What!” skriger han på live tv, og så må han lige have fat i sin medvært Michèle Bellaiche for at blive bekræftet i, at ingen havde regnet med, at svaret ville komme SÅ hurtigt.
“Go’morgen Danmark” har delt en video af det sjove optrin på Facebook.