
Danmarks tidligere fodboldlandstræner Sepp Piontek er gået bort i en alder af 85 år. Han efterlader sig en stor familie.
Her til formiddag kom den triste nyhed om, at Sepp Piontek er gået bort.
Som landstræner var han altafgørende for den opblomstring og succes, fodboldlandsholdet oplevede i 1980’erne, hvor deres præstationer ved både EM og VM begejstrede danskerne.
Også som fodboldspiller havde han stor succes. Han vandt det tyske mesterskab og pokaltitlen med Werder Bremen, mens det også blev til seks landskampe for Vesttyskland.
Det var dog ikke kun karrieremæssigt, at han havde meget at glæde sig over.
For Sepp Piontek, der blev 85 år, havde en stor familie.
I 1980, året efter han blev dansk landstræner, blev han gift med Gitte, som han dannede par med indtil sin død.
Sammen fik de børnene Stephanie, Jacob og Malene, hvorefter Sepp Piontek senere oplevede både at få børnebørn og oldebørn.

Sepp Piontek med hustruen Gitte, som han blev gift med i 1980.