
Grevinde Alexandras onkel, Heinz Nowotny, døde den 10. januar i en alder af 89 år.
Grevinde Alexandra har mistet sin onkel, diplomingeniør Heinz Nowotny, der døde den 10. januar i en alder af 89 år.
Han ville være fyldt 90 år den 25. februar.
Heinz Nowotny, der er bror til grevindens mor Christa Manley og boede i Wien, er stedt til hvile på familiegravstedet på kirkegården Liesing i Østrigs hovedstad, hvor også grevindens forældre, Richard og Christa Manley, ligger begravet.
Richard Manley døde i 2010 i en alder af 85 år, mens Christa Manley døde i 2023 i en alder af 89 år.
Ved Christa Manleys begravelse den 20. februar 2023 deltog blandt andre også Heinz Nowotny sammen med en lang række andre familiemedlemmer.
Grevinde Alexandra havde et nært forhold til sin onkel, som deltog i flere kongelige familiefejringer gennem årene.
Grevinden har tidligere haft lånt den hyggelige villa, som Heinz Nowotny ejede på den lille græske ø Paros.
BILLED-BLADET har været i kontakt med grevinde Alexandra gennem manager Social Works CEO, Nina Shini, og hun har ingen yderligere kommentarer.
Grevinde Alexandra har netop været på besøg i Wien med sine søstre, Martina og Nicola, kan man se på hendes Instagram.