Den folkekære skuespiller Astrid Villaume gennemgik en stor sorg, da hun mistede sin mand og far til sine børn.
I mere end to årtier var Astrid Villaume et elsket og velkendt ansigt på det hvide lærred.
Skuespilleren var særligt kendt for sine roller i de populære og idylliske Morten Korch-film, hvor hun blandt andre spillede sammen med Poul Reichhardt.
Men hun medvirkede også i en film som ”Brødrene på Uglegården” fra 1967.
Uden for biografen var himlen desværre ikke helt så blå som i de succesfulde, danske film.
Mistede sin mand
Nogle år inden, at Astrid Villaume optog filmen ”Brødrene på Uglegården”, blev hun ramt af en stor sorg.
Den folkekære skuespiller var gravid med sit tredje barn, da tragedien indtræf.
Hun mistede pludselig sin ægtemand gennem 12 år, salgschefen Carl von Staffeldt, i august 1959. Han blev kun 53 år gammel.
Nogle måneder senere, i 1960, fødte Astrid Villaume parrets søn, Carl, der blev opkaldt efter sin far.
Rejste til Spanien
Efter sin mands død fortsatte Astrid Villaume som eneforsøger sin karriere på film og teaterscenen.
Senere i livet rejste hun til Spanien på rekreation efter en operation, men vendte hjem til Danmark igen fyldt med livsmod og klar til nye udfordringer.
Desværre blev livet ikke så langt, som hun havde håbet.
Den 12. februar 1995 døde Astrid Villaume, 71 år gammel.
En af årsagerne var et af de astmaanfald, som hun led af igennem livet.