Trump vil sende hospitalsskibe til Grønland, men det er “urealistisk”, siger ekspert

Ifølge en skibsteknisk ekspert er USA’s hospitalsskib ikke skræddersyet til at sejle i arktisk farvand.

Grønland er endnu engang i den amerikanske præsidents søgelys, og denne gang vil han sende et hospitalsskib til Grønland.

I et opslag på Truth Social skrev Trump lørdag, at skibet skal tage sig af de mange syge mennesker, der ifølge Trump ikke bliver taget hånd om. Præsidenten delte ligeledes et ai-generet billede af et skib og skrev, at det er på vej.

Men er USA’s skibe overhovedet rustet til at sejle i arktisk farvand?

Hans Otto Holmegaard Kristensen er konsulent og skibsteknisk ekspert for Ingeniørforeningen IDA og har de seneste 25 år arbejdet med nogle af verdens største hospitalsskibe.

Ifølge ham er der flere ting, som Donald Trump skal tage højde for, hvis han vil sende et skib til Grønland.

Ikke skræddersyet til is

Hans Otto Holmegaard Kristensen fortæller, at USA råder over to store hospitalsskibe. Det ene går under navnet USNS Mercy, og det andet går under navnet USNS Comfort.

Begge skibe ligger stadig på et skibsværft i delstaten Alabama ifølge MarineTraffic, og Trump har endnu ikke specificeret, hvilket skib han gerne vil sende til Grønland.

På baggrund af ai-fotoet, som den amerikanske præsident knyttede til sit opslag, er Hans Otto Holmegaard Kristensen overbevist om, at han har forsøgt at illustrere et af de to amerikanske hospitalsskibe.

Hvis der er tale om et af de to skibe, så er første bekymring, at skibene ikke er designet til at sejle i arktisk farvand.

– Det er ikke skræddersyet til arktisk sejlads. Hvis et skib kommer ud i tyk is og skal bryde is, så skal det isforstærkes. Det ved vi ikke, om de er, siger han til TV 2.

De amerikanske skibe er heller ikke sikret mod skader på skroget – såsom undervandsskader, som i sin til var skyld i Titanics forlis. Derfor kan det få katastrofale følger, hvis skibet skulle ramme noget is under havoverfladen og vandet trænger ind.

Han tilføjer dog, at de nødvendigvis ikke behøver at være i stand til at bryde isen. For hvis skibet skulle til Grønland og lægger sig et stykke fra en havn, hvor der ikke er noget is, så ville det være uden betydning, fortæller han.

Ikke nok plads

Han nævner dog en anden og langt større problematik ved skibene. Nemlig deres størrelse.

Ifølge Hans Otto Holmegaard Kristensen er der plads til cirka 1000 patienter. Det ville kræve omkring 3000 personale ombord, og der vil derfor i være i alt cirka 4000 personer ombord på hver af USA’s hospitalsskibe, hvis de er fyldt op.

Et skib på den størrelse skaber problemer, da der ganske enkelt ikke er plads til dem i de grønlandske havne – i hvert fald ikke uden, at det skal gå ud over anden aktivitet i havnene. For eksempel i Nuuk, hvor man løbende skal servicere containerskibe, fortæller Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Derfor ville hospitalsskibet skulle ligge et stykke fra kajen, og det kan udgøre en fare for passagerer ombord.

– Hvis der sker noget med sådan et skib – hvis det for eksempel rammer noget is – så kan man ganske enkelt ikke redde de mennesker så langt fra land, siger han.

Derudover skal den amerikanske flåde også planlægge forsyninger til hospitalsskibet, hvilket vil kræve ganske store mængder, fortæller Hans Otto Holmegaard Kristensen.

En svær opgave

Hans Otto Holmegaard Kristensen har været med til at konstruere de danske arktiske krigsskibe fra det såkaldte Thetis-klassen og Knud Rasmussen-klassen.

Derfor ved han også, hvor stor en udfordring det kan være at sejle i arktisk farvand.

Dels, fordi det ikke er alle steder, man kender den præcise vanddybde, og dels fordi der er isskosser – større klumper eller tykke flager af is – i havoverfladen.

– Sejler du en mørk aften eller nat og rammer sådan en, så er fanden løs i Laksegade – ligesom vi så ved Titanic.

Hvis amerikanerne alligevel har i tankerne at bevæge sig mod Grønland med et af deres hospitalsskibe, så skal de først og fremmest gøre skibene sikre nok til at sejle omkring Grønland.

Derudover skal havnene i Grønland udvides, så der er plads til et skib på størrelse med de amerikanske, fortæller Hans Otto Holmegaard Kristensen.

– Derfor er det en urealistisk ambition, som Trump har, siger han.

Related Posts

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

‘Wiпter vol liefde’ zit erop, met twee grote sυccesverhaleп als resυltaat. Saar eп Kobe gaaп volop voor elkaar eп ook Iпп eп Maarteп hebbeп daпkzij het programma…

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Desigпer Søreп Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skυlle have været med til afteпselskab.

Vanopslagh melder ud: Klar til at blive statsminister – på én betingelse

Liberal Alliances partileder er klar til at tage ansvaret på sig som statsminister – på én betingelse. Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, melder efter længere tids spekulationer…

Følelsesladet formiddag i Odense: Familie og venner tager afsked med Sepp Piontek

Familien og gode venner tager afsked med hele Danmarks Sepp Piontek, der begraves fra Skt. Albani Kirke i Odense. Du kan fra klokken 09.30 følge med, når den…

Søren Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nu reagerer han på aflysningen

Designer Søren Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skulle have været med til aftenselskab. Søren Le Schmidt har været travlt beskæftiget frem til fredagens…

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Haп kυппe пæsteп lυgte gυldet, da “Spillet” stoppede brat for realitystjerпeп Philip May. – Jeg er eп dårlig taber.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *