Bjergbestiger efterlod kæreste til døden på alpetop – nu skal han for retten

Østrigske Thomas Plamberger er tiltalt for uagtsomt manddrab efter at have efterladt sin stærkt underafkølede kæreste på et iskoldt bjerg.

Det var bidende koldt med en følt temperatur på minus 20 grader, da kæresteparret Kerstin Gurtner og Thomas Plamberger 18. januar sidste år begyndte deres opstigning på Østrigs højeste bjerg, Grossglockner.

I løbet af aftenen tog vinden til og udviklede sig til en snestorm, og da parret var 50 meter fra toppen på det knap 4000 meter høje bjerg kom de i alvorlige problemer. Det skriver mediet Climbing.

Kvinden, som på ulykkelig vis døde på bjerget, har 100 procent selv ansvaretSøren Smidt, ekspeditionsleder og bjergklatrer

Den 36-årige mandlige bjergbestiger besluttede at efterlade sin stærkt underafkølede kæreste, mens han ifølge eget udsagn gik efter hjælp.

Da Thomas Plamberger næste morgen kom tilbage, var kæresten død af kulde.

Kerstin Gurtner og Thomas Plamberger på en af deres ture. Foto: Privatfoto.

Her mere end et år efter den fatale episode på Grossglockner starter retssagen mod Thomas Plamberger ved Retten i Innsbruck. Det skriver BBC.

Torsdag står han tiltalt for uagtsomt manddrab ved at have efterladt 33-årige Kerstin Gurtner på det iskolde bjerg.

Han risikerer en fængselsstraf på tre år, hvis han kendes skyldig.

Her har parret slået lejr i det hårde vejr på Østrigs højeste bjerg. Foto: www.foto-webcam.eu
Her er Thomas Plamberger på vej ned ad bjerget – angiveligt for at hente hjælp. Foto: www.foto-webcam.eu

Liste med fejl

Ifølge anklageskriftet var Thomas Plamberger som den mere erfarne bjergbestiger ”ansvarlig guide på turen” og svigtede sin nødstedte kæreste ved ikke at vende tilbage i tide eller tilkalde hjælp.

Plamberger selv afviser anklagerne, og hans forsvarer, Karl Jelinek, betegner ifølge BBC Kerstin Gurtners død som en tragisk ulykke.

Et afgørende aspekt i retssagen er, hvornår personlig dømmekraft og risikovillighed juridisk bør udløse strafansvar.

En vandrer for foden af Grossglockner (arkivbillede). Foto: Lisi Niesner / Ritzau Scanpix

Af retsdokumenter fremgår det, at anklagemyndigheden i sagen har lavet en liste over i alt ni fejl, som den mener, Thomas Plamberger begik før, under og efter den fatale bjergbestigning.

Ifølge tiltalen startede Thomas Plamberger og Kerstin Gurtner deres klatretur to timer for sent, hvis det skulle have været realistisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt at bestige Grossglockner.

Det fremgår desuden, at parret strandede i det dårlige vejr klokken cirka 20.50, men ifølge tiltalen forsøgte Thomas Plamberger ikke at tilkalde hjælp.

Han undlod også at udsende et nødsignal, da en politihelikopter fløj over parrets position klokken 22.50.

Telefonen på lydløs

Ifølge mediet The Independent forsøgte politiet flere gange at komme i kontakt med Thomas Plamberger, inden han til sidst besvarede opkaldet.

Det er uvist, hvad politiet og Plamberger talte om, men efter opkaldet satte han ifølge tiltalen sin telefon på lydløs, og politiet hørte ikke yderligere fra bjergbestigeren.

– Omkring klokken 2 om natten efterlod den tiltalte sin kæreste ubeskyttet, udmattet, underkølet og desorienteret omkring 50 meter fra Grossglockners top. Kvinden frøs ihjel, hedder det i en erklæring fra anklagemyndigheden.

Thomas Plamberger beskyldes også for at have undladt at sikre sig, at kæresten var klædt på efter forholdene, da de begav sig ud på den kolde og anstrengende klatretur. Han skulle også have undladt at efterlade en sovepose og et liggeunderlag til kæresten, da han efterlod hende på bjerget.

Tiltaltes forsvarsadvokat betvivler anklagemyndighedens tidslinje, og fastholder, at hans klient efterlod sin kæreste på bjerget “efter gensidig aftale”. Det skriver The Independent.

En skandale

Søren Smidt er ekspeditionsleder og bjergklatrer med flere end 40 års erfaring. Han kalder sagsanlægget mod Thomas Plamberger en skandale.

– Enhver, som forlader civilisationen af egen fri vilje for at prøve kræfter med den vilde natur, er ansvarlig for sit eget liv. Thomas Plamberger har formentlig selv været medtaget af det hårde vejr, og har ikke handlet rationelt, siger Søren Smidt til TV 2.

Søren Smidt mener, at Kerstin Gurtner selv har haft et stort ansvar for at begive sig ud på den farefulde færd.

– Kvinden, som på ulykkelig vis døde på bjerget, har 100 procent selv ansvaret. Når naturen raser og du vælger at bestige et bjerg, så er det helt på eget ansvar, siger Søren Smidt til TV 2.

– Jeg savner dig så meget

Efter kærestens død skrev Thomas Plamberger i en række beskeder på sin nu slettede Instagram-profil, at hendes død gjorde ”så ondt”.

Det skriver det tyske medie Bild.

– Jeg savner dig så meget. Det gør så utroligt ondt. For evigt i mit hjerte. Uden dig giver tiden ingen mening, skrev Thomas Plamberger.

Ifølge Bild underskrev Thomas Plamberger også den nekrolog, som Kerstin Gurtners forældre skrev efter hendes død.

Related Posts

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

‘Wiпter vol liefde’ zit erop, met twee grote sυccesverhaleп als resυltaat. Saar eп Kobe gaaп volop voor elkaar eп ook Iпп eп Maarteп hebbeп daпkzij het programma…

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Desigпer Søreп Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skυlle have været med til afteпselskab.

Vanopslagh melder ud: Klar til at blive statsminister – på én betingelse

Liberal Alliances partileder er klar til at tage ansvaret på sig som statsminister – på én betingelse. Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, melder efter længere tids spekulationer…

Følelsesladet formiddag i Odense: Familie og venner tager afsked med Sepp Piontek

Familien og gode venner tager afsked med hele Danmarks Sepp Piontek, der begraves fra Skt. Albani Kirke i Odense. Du kan fra klokken 09.30 følge med, når den…

Søren Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nu reagerer han på aflysningen

Designer Søren Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skulle have været med til aftenselskab. Søren Le Schmidt har været travlt beskæftiget frem til fredagens…

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Haп kυппe пæsteп lυgte gυldet, da “Spillet” stoppede brat for realitystjerпeп Philip May. – Jeg er eп dårlig taber.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *