
Susse Wolds søn, Christian Mørk, var naturligvis blandt gæsterne, da der torsdag aften var premiere på “My Fair Lady”, som hun spiller med i.
Trods snestorm vrimlede det torsdag aften med gæster på Det Ny Teater, for her var der premiere på ”My Fair Lady”.
Susse Wold spiller en af de bærende roller i musicalen, og på den store premiereaften var der masser af opbakning fra hendes søn, Christian Mørk.
– Jeg er meget spændt på at se det. Jeg har fulgt hende, mens hun har været til prøver og været hjemme at se, hvordan hun har det og så videre. Jeg tror, hun glæder sig til at få sparket det her i gang, sagde Christian Mørk om sin mor, der efter mange år er tilbage i en stor rolle på teateret.
I dag er Susse Wold 87 år – men i den grad still going strong.
– Det gode er, at det er ligesom i gamle dage, hvor hun lavede teater. Hun har samme lyst til at gøre det, samme værktøjer, samme nervøsitet, samme spændthed. Jeg tror, man er lidt mere spændt, når man bliver en lille smule ældre, og det skal sidde det rigtige sted, vurderede sønnen, der tidligere på dagen havde snakket med Susse Wold.
Annonce
Forud for premieren var han ikke nervøs på sin mors vegne.
– Jeg har så meget tiltro gennem så mange år til hendes faglige dygtighed, at jeg ved, hun og de andre kommer til at klare det rigtig godt. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Christian Mørk havde veninden Pernille med i teateret.