De vil blive savnet: Dem mistede vi i 2025

HER&NU mindes de kendte personligheder, vi sagde farvel til i det forgangne år. 

Det gamle år har taget mange berømtheder fra os. Vi mindes her nogle af de beundrede kendte mennesker – danske som udenlandske – som desværre ikke er iblandt os mere.

Farmor fløj videre

Blot to dage ind i 2025 måtte vi sige farvel til festlige og farverige Jytte Abildstrøm. Den morsomme skuespillerinde, som blandt meget andet var kendt fra tv-serien ”Sonja fra Saxogade” og filmen ”Flyvende farmor”, blev 90 år. I 40 år drev hun sit eget teater i Riddersalen på Frederiksberg, hvor hun i 2024 helt fortjent fik sin egen teaterflise.

Første-elskeren

”Dr. Kildare”, ”Shogun” og Tornfuglene” var tre tv-serier, der var med til at gøre Richard Chamberlain elsket over hele verden. Han spillede ofte førsteelsker og skjulte sin homoseksualitet af frygt for ikke at få de gode roller. Den amerikanske skuespiller døde 90 år gammel 29. marts.

Kajs stemme

Voksne, der var børn i 1970’erne, har set utallige tv-udsendelser med Kjeld Nørgaard. Han og Poul Kjøller var venner med Kaj og Andrea, og Kjeld Nørgaard var desuden Kajs stemme. ”Kaj og Andrea” gjorde comeback i 1999, hvor Kjeld Nørgaard igen gav den oprørske frø liv. Desuden var han en dygtig skuespiller på film og tv. Han døde 26. marts som 86-årig.

Sexsymbol med skarp tunge

Da Brigitte Bardot var 22 år, gjorde filmen ”Gud skabte kvinden” hende verdensberømt. Blondinen, der oprindeligt var brunette, var en feteret filmstjerne, indtil hun som 39-årig droppede skuespillet og blev dyrevelfærdsforkæmper. Hun var siden en skarp stemme i den offentlige debat og blev flere gange dømt for racisme. Bardot døde 28. december, 91 år gammel.

De fattiges pave

2. påskedag meddelte Vatikanet, at 88-årige pave Frans var død. Han efterfulgte i 2013 pave Benedict, som valgte at træde tilbage. Argentinskfødte pave Frans blev af mange regnet for at være en progressiv pave, der ønskede en kirke ”for de fattige og med de fattige”. Han boede i et beskedent gæstehus og undgik al luksus.

Genial sangskriver

Brian Wilson, frontmanden i den amerikanske gruppe Beach Boys, stod bag utallige hits og smukke vokalharmonier. Trods et til tider omfattende stofmisbrug og et dårligt mentalt helbred skrev han geniale sange som ”God Only Knows”. Brian Wilson, der ses yderst til højre på billedet, døde 11. juni. Han blev 82 år.

Hjerne-Madsen

10. august var Peter Lund Madsen på cykel på vej fra Havnsø til København, da han fik et ildebefindende. Kort efter døde den populære læge og mediepersonlighed i en alder af bare 65 år. Peter Lund Madsen var en fremragende formidler af videnskabelige emner på tv og i radioen, og han optrådte desuden i flere succesfulde teaterforestillinger sammen med sin bror, Anders Lund Madsen.

Døden på landevejen

Fodboldens verden blev 3. juli ramt af en tragedie. Kort efter midnat kørte den 28-årige portugisiske landsholdsspiller Diogo Jota galt i det nordlige Spanien. Hans tre år yngre lillebror, André Silva, mistede også livet ved trafikulykken. Diogo Jota spillede til daglig i Liverpool F.C., og han var desuden en af verdens bedste FIFA-spillere på Playstation.

Multikunstneren

En af Danmarks mest markante stemmer blev endegyldigt tavs 29. september. Jørgen Leth kommenterede i mange år ”Tour de France”, men han var også filmskaber, forfatter og meget andet. Han blev i 2000 udnævnt til honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i 20 år. I 2005 vakte han opsigt med selvbiografien ”Det uperfekte menneske, hvori han beskrev sit forhold til en 17-årig haitiansk pige. Den efterfølgende furore medførte, at han blev fyret som cykelkommentator på TV 2 – men få år senere blev han genansat. Jørgen Leth blev 88 år.

En af vor egne

Fodboldtræneren Åge Hareide blev nærmest regnet for at være dansker, da han med en imponerende sejrsstime kvalificerede vores herrelandshold til VM i 2018 og EM i 2020. For de præstationer blev han slået til Ridder af Dannebrog. Men den vigtigste kamp – mod en alvorlig sygdom – tabte han ulykkeligvis. Åge Hareide sov ind 18. december i en alder af 72 år.

Mørkets fyrste

Black Sabbath-forsangeren Ozzy Osbourne døde 22. juli. ”Mørkets fyrste” blev 76 år. Det engelske heavy metal-ikon fik i begyndelsen af 00’erne en helt ny fangruppe, da han sammen med sin kone og to af sine børn medvirkede i realityserien ”The Osbournes”.

Hertuginden af Wimbledon

Det er ikke kun royalister, der vil mindes hertuginde Katharine af Kent. Tenniselskere vil huske hende for at overrække trofæer til vinderne af Wimbledon-turneringen – og for at trøste de tabende finalister. I 1994 chokerede Katharine af Kent ved – med dronning Elizabeths accept – at konvertere til katolicismen. Hertuginden sov ind 4. september i en alder af 92 år.

Stjerne med stil

Amerikanske Diane Keaton var ikke bare en dygtig og morsom filmstjerne. Hun var også et stilikon. Hun fik sit store gennembrud i Woody Allens ”Mig og Annie” i 1977, og netop samarbejdet med Woody førte til mange uforglemmelige roller. Hun havde mange kendte kærester, men blev aldrig gift. Diane Keaton døde som 79-årig 11. oktober.

Elsket i ”Matador”

Hvad har tyske Herbert Schmidt fra ”Matador” tilfælles med arkivnissen Gyldengrød fra Pyrus-julekalenderne? De blev begge spillet af Paul Hüttel. Den alsidige skuespiller, som siden 1974 var gift med kollegaen Birthe Neumann, blev 90 år. Han sov ind 24. oktober.

En af de største

En af Hollywoods største stjerner forlod denne verden 16. september. Robert Redford var en sublim amerikansk skuespiller og fik også stor succes som filminstruktør. Han var ophavsmand til Sundance Film Festival, som han navngav efter sin rolle i 1969-filmen ”Butch Cassidy and the Sundance Kid”. Robert Redford blev 89 år.

Related Posts

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

Twee grote sυccesverhaleп iп ‘Wiпter vol liefde’: welke koppels zijп vaпdaag пog sameп?

‘Wiпter vol liefde’ zit erop, met twee grote sυccesverhaleп als resυltaat. Saar eп Kobe gaaп volop voor elkaar eп ook Iпп eп Maarteп hebbeп daпkzij het programma…

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Søreп Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nυ reagerer haп på aflysпiпgeп

Desigпer Søreп Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skυlle have været med til afteпselskab.

Vanopslagh melder ud: Klar til at blive statsminister – på én betingelse

Liberal Alliances partileder er klar til at tage ansvaret på sig som statsminister – på én betingelse. Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, melder efter længere tids spekulationer…

Følelsesladet formiddag i Odense: Familie og venner tager afsked med Sepp Piontek

Familien og gode venner tager afsked med hele Danmarks Sepp Piontek, der begraves fra Skt. Albani Kirke i Odense. Du kan fra klokken 09.30 følge med, når den…

Søren Le Schmidt havde lavet et væld af kjoler til hofballet: Nu reagerer han på aflysningen

Designer Søren Le Schmidt havde lavet flere kjoler til politikere, der skulle have været med til aftenselskab. Søren Le Schmidt har været travlt beskæftiget frem til fredagens…

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Philip May blev elimiпeret på målstregeп i Spillet: Nυ forklarer haп siп reaktioп

Haп kυппe пæsteп lυgte gυldet, da “Spillet” stoppede brat for realitystjerпeп Philip May. – Jeg er eп dårlig taber.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *