
Det kan godt være, at Danmark ender i bunden, når medaljeregnskabet skal gøres op til vinter-OL. Vi er dog helt i top internationalt, når det gælder antallet af søskendepar ved Legene i Italien.
Danmark har et spændende og alsidigt hold med til vinter-OL i Italien.
Et hold med superstjerner fra verdens bedste ishockeyliga NHL og et team med rutinerede atleter med stor erfaring i for eksempel curling.
Og så har Danmark hele fem søskendepar med.
Det er nærmest til en uofficiel olympisk guldmedalje.
Der er noget særligt ved de seje søskendepar
Der er bare noget helt særligt ved at dele både rejsen og oplevelsen med én, man har kendt hele livet, og netop dette sætter Dansk Idrætsforbund fokus på i et særligt Instagramopslag.

Madeleine og Denise Dupont har masser af rutine og har deltaget ved OL flere gange.
Foto: Jesper Sunesen
Opslaget præsenterer de fem søskendepar, som er Madeleine og Denise Dupont fra kvindernes curlinglandshold,

Rasmus og Nanna Vestergård Johansen har fart på i skeleton.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Nanna og Rasmus Vestergård Johansen fra skeleton-sporten,

Ukaleq og Sondre Slettemark har allerede været i aktion i skiskydning.
Foto: Privat
Sondre og Ukaleq Slettemark fra skiskydning,

Markus Lauridsen fra ishockeylandsholdet er klar til en hård turnering
Foto: Magnus Lejhall/Ritzau Scanpix

Oliver Lauridsen fra ishockeylandsholdet er klar med de hårde tacklinger.
Foto: Magnus Lejhall/Ritzau Scanpix
Markus og Oliver Lauridsen fra ishockey-landsholdet

Clara-Marie Vorre giver den gas på OL-pisten.
Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix

Marcus Vorre er træner for sin søster Clara-Marie.
Foto: Katrine Hørup Noer/Ritzau Scanpix
samt Clara-Marie og Marcus Vorre, som er henholdsvis alpinskiløber og træner.