
Andrew Mountbatten-Windsor blev anholdt torsdag morgen. Efter knap 12 timer i politiets varetægt er han løsladt.
Det var ifølge flere britiske medier torsdag morgen, at den forhenværende britiske prins Andrew, der går under navnet Mountbatten-Windsor blev anholdt.
Politiet kunne senere bekræfte, der var tale om en anholdelse af en mand i 60’erne samt at der var tale om en mistanke af embedsmisbrug.
Siden var kong Charles også ude at kommentere på hændelsen.
Torsdag aften var der nyt i sagen.
For da kunne flere medier herunder nyhedsbureauet Reuters, Sky News og BBC rapportere, at Andrew Mountbatten-Windsor havde forladt Aylesham politistation i Norfolk.
Medierne har også bragt billeder af den forhenværende prins i en bil køre fra stationen.
Sky News skriver, at Andrew Mountbatten-Windsor er blevet løsladt.
Thames Valley Police har siden givet en opdatering i sagen.
Her fremgår det, at den mistænkte er ”blevet løsladt men fortsat er under efterforskning”.
Samtidig bekræfter politiet, at de undersøgelser, de har foretaget i Norfolk, er afsluttet.
Andrew Mountbatten-Windsor er blevet anholdt som følge af en mistanke om embedsmisbrug i forbindelse med sit tidligere arbejde som handelsudsending for Storbritannien.
I løbet af dagen har flere medier rapporteret, at der er foretaget ransagelser på adresser i Norfolk og Berkshire i forbindelse med anholdelsen.