
Prinsesse Isabella viste kærligheden ved tronskiftet.
Kong Frederik havde familien omkring sig, da han for første gang viste sig for Danmarks befolkning ved tronskiftet den 14. januar 2024.
Lige før kong Frederik trådte ud på balkonen for at lade sig hylde af de 174.000 mennesker ved Christiansborg Slotsplads, sendte familien deres kærlighed mod ham.
Det ses i en video, kongehuset delte sidste år i anledning af årsdagen for tronskiftet.
Kongeparrets ældste datter, prinsesse Isabella, sendte luftkys mod sin far, kong Frederik, kort før han begav sig ud på balkonen.
Prinsessen hviskede også de rørende ord ”We love you” mod kong Frederik, hvilket fik hendes søskende til at stemme i ”We love you”.
Se videoen med børnenes kærlige hilsen herunder.