Liberal Alliance har overhalet Venstre i størrelse. DF får et rygstød, og rød blok er pludselig ganske tæt på et rent flertal.

Så er valgkampen skudt i gang.

Og med dét kan vi nu præsentere første meningsmåling siden valgudskrivelsen foretaget af Megafon for TV 2.

Målingen er foretaget, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag udskrev valget, og dermed får vi det første indblik i, hvilke veje de politiske vinde blæser i Danmark.

Med alle meningsmålinger skal man huske på, at der er en statistisk usikkerhed – og denne er ingen undtagelse – men allerede nu tegner der sig dybt interessante og opsigtsvækkende udviklinger.

Snublende tæt på rødt flertal
Ved forrige måling 19. februar havde Socialdemokratiet tabt noget af pusten i et ellers tiltrængt opsving for partiet. Men med den nye måling er det tabte genvundet.

Socialdemokratiet står til 21,8 procent af stemmerne svarende til 39 mandater i Folketinget. Det er en fremgang på 0,8 procentpoint siden 19. februar.

Hvad ville du stemme på, hvis der var valg i morgen?
Megafon-målingen er gennemført fra den 26. februar 2026 som en kombineret web- og telefonmåling. Målgruppen er danskere over 18 år, og 1.002 personer har besvaret undersøgelsen.

SF, der i månedsvis har reddet på en varm opvind, fortsætter opstigningen og går knap et procentpoint frem. Det udløser 29 mandater – to flere end ved forrige måling.

Samlet set står rød blok bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre til 88 mandater – kun to fra et rent rødt flertal. Skulle blot to af de nordatlantiske mandater blive røde, er det røde flertal en realitet.

Her er det værd at mærke, at det er uden Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Her er der tale om et parti, der ikke kommer til at glæde sig over målingen.

Moderaterne går 1,5 procentpoint tilbage fra 7,1 til 5,6.

Det vil ikke på nogen måde være et drømmescenario for Lars Løkke Rasmussen, som har udtalt, at han ønsker sig en regering “over midten” igen.

LA større end Venstre
I den nye måling står Venstre til 9,7 procent af stemmerne og går 1,1 procent tilbage. Det er ikke ubetydeligt.

Nu må Venstre nemlig se sig slået i størrelse af Liberal Alliance, der står til 11,3 procent af stemmerne og en fremgang på 0,8 procentpoint.

Venstre-manden i spidsen, Troels Lund Poulsen, må have håbet på noget andet taget i betragtning af, at han torsdag aften meldte sig som statsministerkandidat.

• Det vil ikke være godt for økonomien, for vores velstand og for vores muligheder for at investere i endnu mere sikkerhed og i kernevelfærd. Derfor stiller jeg mig selv til rådighed for at lede en ansvarlig borgerlig regering i Danmark, skrev Troels Lund Poulsen på Facebook.

Liberal Alliances Alex Vanopslagh har ikke gjort Troels Lund Poulsen kunsten efter. Ikke rigtig i hvert fald.

• Jeg siger klart til vælgerne, at hvis pilen peger på mig, så er jeg også klar til at tage det ansvar, sagde han tidligere på dagen.

Her er det væsentlige ord “hvis” pilen peger på ham.

Både Troels Lund og Vanopslagh går til valg på en blå regering, men den har trange kår. Blå blok står til 77 mandater fordelt på De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre og Danmarksdemokraterne.

Tæller man Moderaterne med, ser det umulige pludselig muligt ud med 87 mandater. Her skal man dog lige huske på, at DF’s Morten Messerschmidt på det kraftigste har nægtet nogensinde at komme så meget som i nærheden af noget, der bare minder om et samarbejde med Løkke.

Solidt rygstød til DF
Opbakningen til Dansk Folkeparti har i længere tid haft vokseværk. Men ved forrige måling kunne det ligne, at loftet var nået, da partiet gik 0,6 procentpoint tilbage.

Men det er ikke tilfældet, kan vi nu se i den nye måling.

Morten Messerschmidts parti mønstrer 8,2 procent. Det er en stigning på 1,5 procentpoint siden forrige måling og 5,6 procentpoint siden valget i 2022. Falder det ud, som målingen foreskriver, vil DF vokse med tre mandater fra 12 til 15.

For flere partier varsler målingen ilde.

Alternativet, der går 0,2 procentpoint frem, ligger under spærregrænsen med 1,9 procent.

Borgernes Parti med Lars Boje Mathiesen som formand ligger også under de adgangsgivende 2 procent og indfinder sig på 1,2 procent.

Bliver enten ét eller begge partier ikke valgt ind, kan det vise sig at blive afgørende, da det hver især vil resultere i stemmespild for rød og blå blok.

Her skal vi igen minde om, at målingen er behæftet med en vis grad af statistisk usikkerhed.