Op mod 20.000 udenlandske krigere menes at have kæmpet på russisk side mod Ukraine. Mange af dem lokkes til fronten på falske forudsætninger.
Kvinden i videoen taler på gebrokkent engelsk, mens hun bladrer i det sorte, syriske pas.
– Kan du genkende dit pas? Se nu, hvad der sker med det. Det brænder godt, siger hun og sætter ild til passet med en stormlighter.
Kvinden i videoen er russisk og hedder Polina Alexandrovna Azarnykh, og ifølge BBC har hun systematisk brugt sociale medier til at lokke mænd fra fattige lande til at kæmpe for den russiske besættelsesmagt i Ukraine.
Rekruttering af udenlandske krigere hjælper styret i Moskva med at legitimere krigenKaren Philippa Larsen, forsker i global sikkerhed hos Dansk Institut for Internationale Studier
En af dem er den 26-årige syriske bygningsarbejder ’Omar’, som de seneste ni måneder har kæmpet ved fronten for Rusland.
I en række talebeskeder til BBC fortæller Omar, at Polina Alexandrovna Azarnykh lovede ham statsborgerskab og lukrative særaftaler, da hun lokkede ham til at melde sig i russisk tjeneste.
Ifølge Omar lovede den russiske kvinde, at han ikke ville komme i direkte kamp, hvis han betalte 3000 dollars (19.200 kroner).
Da han kort efter alligevel blev sendt til frontlinjen, nægtede han at betale Polina Alexandrovna Azarnykh.
Nu svarede hun så igen ved brænde hans pas.
Fanget ved fronten
Omar, som af frygt for sin sikkerhed medvirker under pseudonym, kalder over for BBC Polina Alexandrovna Azarnykh en ”løgner og bedrager”.
Nu er han fanget ved fronten i Ukraine – skrækslagen.
Han fortæller videre, at han har nægtet at deltage i kampmissioner, men at hans overordnede har truet med at fængsle og dræbe ham.
Omar fra Syrien er langt fra den eneste udlænding, som har stiftet bekendtskab med Polina Alexandrovna Azarnykh.
I oktober sidste år skrev Los Angeles Times om den russiske influencer, som hvervede udenlandsk kanonføde via sociale medier.
Ifølge mediet begyndte annoncer med garantier om ”statsborgerskab, sundhedsforsikring, penge og land” allerede at dukke op på Telegram i 2024.
Kort forinden havde Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrevet et dekret, der lovede pas til udenlandske krigere og deres familier. Soldaterne skulle minimum underskrive en kontrakt lydende på et år.
Familiefar lokket i døden
Langt fra krigen i Ukraine havde den 54-årige jordanske familiefar Raed Hammad arbejdet i årevis som taxachauffør, indtil en diskusprolaps gjorde det uudholdeligt at sidde ned i timevis hver dag.
Da han sidste år faldt over et af Polina Alexandrovna Azarnykhs opslag på Telegram, der lovede guld og grønne skove for at tjene i den russiske hær, lignede det en oplagt mulighed for at tjene penge til at forsørge sin familie.
Raed Hammad kontaktede den russiske kvinde, og i august 2025 modtog han et visum og en flybillet og satte kurs mod Moskva.
På grund af sin alder troede han, at han ville blive skånet for at kæmpe. Han håbede i stedet på en tjans som kok eller chauffør.
– Han var en 54-årig syg mand, som havde svært ved at finde job her i Jordan. Da han fandt det her job, og de hyrede ham til en meget attraktiv løn med gode fordele, sprang han til. Han ønskede at forsørge vores børn og give dem det, han ikke have været i stand til at give dem tidligere, fortalte Raeds kone, Lamees Hammad, ifølge Los Angeles Times i september.
Ifølge Lamees Hammad lovede Polina Alexandrovna Azarnykh flere gange hendes mand, at han ikke ville blive sendt til fronten.
Men blot få dage efter at have underskrevet en 17 sider lang militærkontrakt, som den jordanske far til fire ifølge konen ikke kunne læse og forstå, blev han sendt til en enhed nær fronten i det russiskbesatte Ukraine.
I sidste måned fortalte en af Raed Hammads sønner til det saudiarabiske medie Asharq Al-Awsat, at familien allerede i løbet af august mistede al kontakt til faren.
25. september fik familien så besked om, at Raed Hammad var blevet dræbt i kamp i Ukraine.
Falske forudsætninger
I foråret 2025 rejste Karen Philippa Larsen, som er forsker i global sikkerhed hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), til en krigsfangelejr i det vestlige Ukraine for at interviewe nogle af de udenlandske soldater, som nu har status af krigsfanger i en form for skyggehær.
– Den mest dominerende motivation for dem, jeg har talt med, er helt klart statsborgerskab og udsigten til en god løn. De kommer som regel fra lande, hvor det er svært at tjene penge nok til at forsørge familien, fortæller Karen Philippa Larsen til TV 2.
Hun genkender billedet af, at mange af de udenlandske krigere bliver lokket til at kæmpe i den russiske hær på falske forudsætninger.
Den danske forsker har inddelt de udenlandske krigere i tre kategorier – dem, som overhovedet ikke anede, at de skulle i krig, dem, som blev lovet job inden for eksempelvis logistik eller sikkerhed, men endte ved fronten, og endelig dem, som vidste, hvad de gik ind til, men hvor lønnen og de gode vilkår var for fristende.
Og så er der faktisk en fjerde gruppe, der ikke har været så meget i fokus, men som er i kraftig vækst, fortæller Karen Philippa Larsen.
– Det er migranter, som allerede opholder sig i Rusland og har helt almindelige jobs. De oplever i stigende grad at få valget mellem fængsel eller at blive sendt til fronten, hvis der for eksempel er de mindste problemer med deres papirer.
Den russiske fortælling
Karen Philippa Larsen fortæller til TV 2, at de udenlandske skyggekrigere opfylder flere behov for russerne.
Det handler både om at booste den nedslidte russiske hær, der dagligt bløder soldater i tusindvis, men det handler i høj grad også om Kremls fortælling om krigen i Ukraine.
– Rekrutteringen af udenlandske krigere hjælper styret i Moskva med at legitimere krigen. Narrativet bliver, at krigerne fra det globale syd hjælper med at bekæmpe det imperialistiske Vesten. Så det handler rigtig meget om ideologi, siger hun og tilføjer:
– Endelig skal man ikke underkende vigtigheden af, at de udenlandske krigere, sammen med rekruttering i de russiske fængsler, holder den russiske middelklasse fri af krigen. Putin har vist sig meget lidt villig til at fuldmobilisere, og de her krigere gør, at den russiske middelklasse er så uberørt af krigen som muligt, siger Karen Philippa Larsen til TV 2.
Rusland narrer soldater fra andre lande til hæren – men formålet er ikke at vinde krigen
Den danske forsker vurderer, at op mod 20.000 udenlandske krigere indtil videre har kæmpet Putins krig mod Ukraine.
Rusland rekrutterer primært udenlandske krigere fra fattige lande som Nepal, Indien, Cameroun, Kenya, Sydafrika, Serbien og en række lande i Mellemøsten.
Afrikanere udstilles i videoer
Mandag fortalte den ukrainske ambassadør til Sydafrika, Olexander Scherba, til The Telegraph, at afrikanere i stor stil lokkes til Rusland, hvor de bruges som ”kød til kødhakkeren”.
Kødhakkeren er en betegnelse for russernes krigstaktik, hvor bølger af soldater sendes frem mod de ukrainske stillinger. Ofte med begrænsede landvindinger og store tab til følge.
– Der er alle mulige russiske charmeoffensiver på det afrikanske kontinent, men lige så snart en afrikaner ankommer til krigen, bliver de kød til kødhakkeren, siger Olexander Scherba til The Telegraph.
Ambassadørens advarsel kommer samtidig med, at en række videoer på sociale medier angiveligt viser afrikanske krigere ved fronten i Ukraine. Det har ikke været muligt for TV 2 at verificere videoerne, og derfor har vi valgt ikke at vise dem her.
I en af videoerne ses en afrikansk lejesoldat, som ser ud til at have fået en pansermine spændt fast til sit bryst. En russisk soldat truer med sit gevær den afrikanske kriger til at storme ukrainernes stillinger.
I videoen kan man høre den russiske soldat bruge racistiske skældsord mod den afrikanske soldat og fortælle ham, at han skal bruges som ”dåseåbner” ved at sprænge sig selv i luften og ”åbne” en ukrainsk bunker.
I en anden video, der blev offentliggjort på sociale medier i weekenden, ser man en gruppe afrikanske krigere i en snedækket skov, som synger sange på deres eget sprog. Den russiske soldat, som optager videoen, griner og siger, ”se, hvor mange engangssoldater vi har her. De vil synge anderledes, når de bliver sendt til fronten”.
Præsidentdatter anklages for menneskesmugling
I sidste måned fortalte TV 2 om den sydafrikanske kvinde Duduzile Zuma-Sambudla, som er fremtrædende politiker og datter af Sydafrikas tidligere præsident Jacob Zuma.
Hun er centrum i en spektakulær sag, hvor hun ifølge CNN beskyldes for at have lokket 17 landsmænd til at deltage i krigen i Ukraine på Ruslands side.
Duduzile Zuma-Sambudla har tidligere gjort klart, at Rusland har en særlig plads i hendes hjerte.
– Jeg drømte om vores præsident. Jeg var helt klart russer i mit andet liv. Vi står sammen med Putin. Vi står sammen med Rusland, skrev hun i på det sociale medie X i 2023.
Den opsigtvækkende sag begyndte, da Duduzile Zuma-Sambudla ifølge hende selv rejste til Rusland for at modtage militærtræning. Oplevelsen var ifølge Zuma-Sambudla så god, at hun anbefalede andre at melde sig til samme træningsprogram.
Men det er imod loven i Sydafrika, og efter anklagerne om menneskesmugling og korruption begyndte at rulle mod hende, har Zuma-Sambudla nu angiveligt fortrudt at have “lokket” de 17 mænd til Rusland.
Hun forsikrer, at hun vil samarbejde fuldt ud med myndighederne for at få de 17 mænd hjem fra slagmarken i Ukraine.
Kommer til at dø i Ukraine
Tilbage hos 26-årige Omar fra Syrien, som stadig er fanget sig et sted på frontlinjen, efter mødet med Polina Alexandrovna Azarnykh.
Han fortæller til BBC, at han trods den russiske kvindes løfte om en skånetjans, blev sendt til fronten efter kun ti dages militærtræning.
I en af sine talebeskeder til BBC fortæller han, at han er ”100 procent sikker på at dø” i Ukraine. Han beretter om voldsomme eksplosioner, konstante missilangreb og døde mennesker overalt.
Efter næsten et år ved fronten gik det op for ham, hvad Polina Alexandrovna Azarnykh havde undladt at fortælle ham. At et dekret fra 2022 i store træk tillader den russiske hær automatisk at forlange kontrakter, indtil krigen slutter.
I en tidligere besked til BBC fortalte Omar, at han ”ville være på skideren”, hvis hæren forlængede hans kontrakt.
Det er den netop blevet.
