
Musicalstjernen Maria Lucia troede hun havde styr på livet, indtil angstanfald væltede hende.
Musicalstjernen Maria Lucia mistede pludselig stemmen og fik voldsom hjertebanken.
Dengang vidste hun ikke, hvorfor det skete, men det gør hun i dag.
I et interview med Alt for damerne, fortæller hun om den sorg, som ramte hende og satte sig i hendes krop, da hun i 2009 mistede sin far.
På det tidspunkt var Maria Lucia 25 år gammel og havde fuld fart på karrieren. Da hun et par efter farens død landede en rolle i hjembyen, reagerede hendes krop på en måde, som hun ikke havde oplevet før.
Først da hun gik til lægen, forstod hun, at det var angstanfald, som var udløst af, at hun i årevis havde negligeret sorgen over farens død.
– Det var forfærdeligt at opleve – et chok oveni det andet. Jeg havde gemt følelserne omkring min sorg så længe, at de til sidst indhentede mig. Jeg har lært, at jeg er nødt til at omfavne alt det, jeg er, også selvom det får mig til skille mig ud, fortæller Maria Lucia til mediet.
Annonce
Hun har nogle gange taget sig selv i, at hun på dårlige dage har gennet sine følelser væk, hvilket har resulteret i tårer eller angstanfald.
Derfor har hun lært at acceptere de dårlige dage og tale højt om det, for det hjælper, lyder det.