
“X Factor”-veninderne Mathilde og Sofia optrådte i “X Factor” – og her blev Mathilde ramt af store følelser.
Det var rørende scener, der udspillede sig i “X Factor” fredag aften, hvor veninderne Mathilde og Sofia optrådte til den årlige Six Chair Challenge.
Men efter de to veninders performance, blev Mathilde rørt til tårer – og her stod hendes veninde klar med et stort kram og trøstende ord.
“X Factor”-dommeren Benjamin Hav spurgte også ind til Mathilde, og “X Factor”-dommeren ville gerne have svar på, hvorfor det var, at hun blev så rørt.
Men her kom der intet svar – blot flere tårer fra Mathilde, der også fik sig en stor krammer af Benjamin Hav.
Men nu sætter Mathilde ord på, hvorfor hun blev så rørt efter sin optræden.
– Jeg blev rørt efter vores optræden, fordi den repræsenterede et personligt skridt for mig. At stå på scenen foran så mange mennesker var ikke noget, jeg for et år siden kunne se mig selv stå i, og netop derfor betød det øjeblik så meget, fortæller Mathilde til BILLED-BLADET.
Du kan se “X Factor” hver fredag på TV 2 kl. 20.00 eller streame programmet på TV 2 Play.