
Politiker Mette Abildgaard og hendes kendte mand vidste allerede før aftenselskabet, der var noget stort i vente, men nu er planerne røget i vasken.
Fredag skulle regeringen, Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet have været til aftenselskab på Christiansborg Slot.
Kong Frederik og dronning Mary skulle have være værter for den store fest.
Men torsdag eftermiddag meldte kongehuset ud, at aftenselskabet var aflyst.
Aflysningen kom efter, statsminister Mette Frederiksen tidligere på dagen udskrev folketingsvalg.
Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti Mette Abildgaard skulle have været med til aftenselskabet.
Mette Abildgaard havde set frem til festlighederne og ikke mindst dansegulvet.
For hun var udset til noget helt særligt. Det har afsløret på sociale medie X.
Mette Abildgaard og hendes mand Jens Jacob Juulsager, der er tidligere vært på DR, skulle have danset Les Lanciers med kong Frederik og dronning Mary.
”Min mand og jeg skulle have danset lanciers i kvadrille med Kongeparret i morgen. Så der er blevet trænet til YouTube video hjemme i stuen, den sidste uge. Nu har Kongehuset så desværre aflyst – det er nok godt for Kongens fødder, men gør lidt ondt i mit Konservative hjerte 😂,” skriver hun på det sociale medie.
Desværre blev det altså en spildt træning for parret.
Selv om Mette Abildgaard selvfølgelig er ked af at misse dansen, så kan hun alligevel godt se en fordel – og det er kong Frederiks fødder, som altså ikke kommer til at have ondt ovenpå sådan en svingom.
Til gengæld gør aflysningen så ondt i hjertet på Mette Abildgaard.
Foruden kongeparret skulle også kronprins Christian, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte have deltaget i aftenselskabet.