Smeltede hjerter som krølhåret charmetrold i DR-program: Nu optræder Al-Fadl Salem for dronning Margrethe

Fredag optrådte Al-Fadl Salem i dronning Margrethes palæ på Amalienborg. Mødet med dronningen er en oplevelse, han altid vil have med sig. Det fortæller Al-Fadl Salem til BILLED-BLADET.

Som 12-årig blev Al-Fadl Salem kendt som den krølhårede charmetrold i DR-programmet ”Vidunderbørn”, hvor han allerede fra første program smeltede hjerter.

Det er 11 år siden, og Al-Fadl Salem er nu blevet en voksen ung mand. Han optræder stadig, og senest var det for et kongeligt publikum.

Fredag afholdt dronning Margrethes nytårskur for sine protektioner, og i den forbindelse var Al-Fadl inviteret af kongehuset til at optræde for dronningen og hendes gæster på Amalienborg. Og det blev en oplevelse for livet.

– At optræde til H.M. Dronning Margrethes protektionsnytårskur, akkompagnement af pianist Jesper René, har været en ære uden lige, og en oplevelse jeg altid vil have med mig, fortæller Al-Fadl Salem til BILLED-BLADET.

Siden den tidlige barndom har musikken været en stor del af Al-Fadl Salems liv.

– Musikken har beriget mit liv siden jeg var barn, og sangen kan vel nok beskrives som min første kærlighed, fortæller han, hvorefter han opremser nogle af de oplevelser, musikken har givet ham.

Al-Fadl Salem har både været solist i Københavns Drengekor, og børnesolist på Det Kongelige Teater, hvor repertoiret tæller operaer som ”Tosca” og ”Tryllefløjten”.

I 2015 deltog han så i DR-programmet ”Vidunderbørn”, hvor han nåede til finalen og opnåede en flot delt andenplads.

Alt det blev bare startskuddet for den unge mand, som har taget sine musikalske evner med til udlandet.

– Jeg studerer nu sang på Berklee College of Music i Boston med et scholarship, hvor jeg får min sag for i øvelokalerne, afslutter Al-Fadl Salem.

Under dronning Margrethes nytårskur sang Al-Fadl Salem ”Sneflokke kommer vrimlende”, ”I Danmark er jeg født” og ”Den Blå Anemone”. Senere kunne man se, hvordan det havde udspillet sig, da kongehuset offentliggjorde en række billeder fra aftenen.

”Den musikalske stemning blev skabt af sanger Al-Fadl Salem og pianisten Jesper René,” skrev kongehuset på sociale medier.

Det er ikke første gang, at Al-Fadl Salem møder dronning Margrethe. Også da Al-Fadl var helt lille mødte han dronningen – det var dog ikke som sanger, men derimod som blomsterdreng, hvor han overrakte majestæten en fin buket.

Related Posts

Abdel overrasker: Afslører at han har gjort det igen

Det har været godt for tv-profilen Abdel Abdel Aziz Mahmoud at komme til udlandet for at få foretaget et helt særligt indgreb. Den populære tv-vært Abdel Aziz Mahmoud,…

Amalie Klæstrup fra Gift ved første blik deler stor nyhed

Amalie Klæstrup, som danskerne lærte at kende i “Gift ved første blik”, hvor hun blev gift med Otto Olrik, har delt en herlig nyhed. Tusindvis af danskere…

Grønlands fremtid er op til dem selv og Danmark, siger tysk minister

Tysklands vicekansler og finansminister, Lars Klingbeil, understreger søndag inden afrejse til Washington, at USA bør respektere international ret og territorial suverænitet. – Det er udelukkende op til…

Rygter florerer om Remee: Her er det værste ifølge ham selv

Den danske producer tager nu bladet fra munden, selvom han egentlig har forsøgt at forholde sig tavs. Nogle gange kan det være klogt at forholde sig tavs…

USA og Israel står bag “uromagere” i Iran, siger præsident

USA og Israel har beordret “uromagere” til at skabe kaos i Iran. Det siger Irans præsident, Masoud Pezeshkian, søndag ifølge Reuters. Efter to ugers voldsomme demonstrationer i…

Gør det igen: Jonas Vingegaard og Trine slår til

Der er gang i boligmarkedet i Glyngøre, hvor Jonas Vingegaard og familien nyder livet. Cykelstjernen Jonas Vingegaard og hans Trine er vilde med byen Glyngøre, som de…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *