
Snart vender ”Sommerdrømme” tilbage på TV 2. Flere ændringer i programmet er kommet frem, men én ting røber kanalen først nu.
TV 2 kunne allerede i maj afsløre, at der var fundet en ny vært til ”Sommerdrømme”.
Der er tale om den erfarne Sarah Grünewald, men dengang ville kanalen ikke røbe, hvem der skulle være de to dommere i programmet.
Det kom altså først frem her til januar, hvor det stod klart, at det var to nye ansigter. Nemlig influencer og boligstylist Sofie Amalie Rolandsen og håndværker Line Hvidbjerg.

Vært Sarah Grünewald med dommerne Sofie Amalie Rolandsen og Line Hvidbjerg
Foto: Lasse Lagoni
For mange har det også længe været kendt, at ”Sommerdrømme” bliver anderledes i den nye sæson.
I stedet for at deltagerne skal bygge et nyt sommerhus, skal de renovere et eksisterende sommerhus med år på bagen.
Det blev afsløret allerede, da produktionen bag programmet ledte efter nye deltagere.
Men én ny ting har TV 2 holdt hemmeligt ind til nu.
For der er faktisk flere nyheder i ”Sommerdrømme” – og det er noget, der aldrig er sket i programmets historie før.
Annonce
Når de fire par, som skal renovere sommerhuse, ankommer til Eskebjerg ved Kalundborg får de sommerhusene at se.
Men fordelingen af sommerhusene er ikke ligetil.
I år skal parrene igennem en budrunde, hvor de kæmper om retten til det sommerhus, de helst vil have.
De overtager sommerhusene fuldt møbleret, og så venter den store forandringsproces, hvor de skal forsøge at lave bæredygtige løsninger og genbruge de møbler, de kan.
Annonce
Som altid bliver de undervejs vurderet af de to dommere, der ser på håndværk, funktionalitet, genbrug og personlig stil.
Hvem der ender med at være vinder, er som vanligt ikke kun op til dommerne.
For beboerne i Eskebjerg og omegn får mulighed for at give deres besyv med, om hvilket hus de mener har gennemgået den vildeste forandring.
”Sommerdrømme” har premiere 4. marts på TV 2 og TV 2 Play.