
Flere verdensstjerner er rejst til Rom for at sige det sidste farvel til den ikoniske designer.
Mandag kom det frem, at den italienske designer Valentino Garavani var død. Han blev 93 år gammel.
Designeren stod bag flere royale brudekjoler, blandt andet Marie-Chantal de Grece og dronning Maximas, ligesom hans kreationer var faste indslag på den røde løber.
Fredag begraves han fra Santa Maria degli Angeli e dei Martiri i Rom, og flere kendte ansigter har taget turen til den italienske hovedstad for at vise den sidste respekt.

Skuespilleren Anne Hathaway ankommer til kirken. Hun bar ofte Valentino til premierer og prisfester.
Foto: Yara Nardi/Reuters/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Liz Hurley og hendes søn Damian ankommer her til kirken.
Foto: Yara Nardi/Reuters/Ritzau Scanpix

Stilikonet Olivia Palermo siger farvel ved kisten.
Foto: Stefano Rellandini/AFP/Ritzau Scanpix
Også store navne inden for modebranchen var stærkt repræsenteret ved begravelsesceremonien.

Forhenværende chefredaktør for amerikansk Vogue Anna Wintour ankommer til Santa Maria degli Angeli e dei Martiri i Rom.
Foto: Yara Nardi/Reuters/Ritzau Scanpix

Stjernedesigneren Tom Ford var også blandt gæsterne.
Foto: Stefano Rellandini/AFP/Ritzau Scanpix

Den italienske designer Donatella Versace var der også for at vise den sidste respekt.